De fleste af os husker nok med gru den danske sommer i 2024. Den var våd og ifølge DMI ligefrem den sjette vådeste sommer siden 1874.
Danskerne ved godt, at alt det vand har med klima-forandringer at gøre og sagtens kan gentage sig i år og også fremefter.
Derfor har mange flere danskere end normalt bestilt deres sommerferie i maj. Sikkert, fordi årets femte måned også blev ret våd med sine 39,5 mm vand.
Hos en af Danmarks største charterferie specialister – Sunweb – har salget af sommerrejser således været 15 procent højere end i maj sidste år.

Sådan vil de fleste danskere helst opleve deres sommerferie. (Foto: Sunweb)
Størst rift er der naturligt nok om rejser i skolernes sommerferie.
”Sidste år måtte vi desværre melde udsolgt for rejser i ugerne 28, 29 og 30, hvor tusinder af danskere var sent ude med at bestille en rejse sydpå,” forklarer Jan Lockhart. Han er landechef for Sunweb i Danmark og Sverige.
”Det er der nok mange, som ikke har lyst til at opleve igen. I stedet bestiller de ferie tidligt,” fortsætter han.
Jan Lockhart tilføjer, at salget af rejser i skolernes sommerferie er accelereret yderligere her i de første dage af juni.
I øvrigt er de tre mest efterspurgte rejsemål hos Sunweb til sommerferien:
- Kreta
- Rhodos
- Tyrkiets riviera
(Indledningsfoto til artiklen: wal_172619 / Pixabay)





Skriv et svar