Det er kun godt et halvt år siden, at Spaniens tredje-største by kom i alle overskrifter – og ikke på en positiv måde.
I slutningen af oktober sidste år sørgede voldsomme regnskyl for, at Valencia blev oversvømmet, og 155 mennesker druknede.
Siden da har Valencia haft travlt med at genopbygge sig selv. Det er lykkedes ganske flot, og derfor håber byen, at den kan lokke mange danske turister til i den kommende sommer.

Gran Feria de Valencia er en måned med fest. (Foto: Ayuntamiento de Valencia)
Nemt er det i hvert fald at komme fra København til Valencia. SAS flyver ruten nonstop fire gange om ugen og Norwegian tre. Rejsetiden er godt tre timer.
Valencia blev grundlagt som en romersk koloni i året 138 før Kristi fødsel. Byen har derfor masser af historie at fortælle sammen med traditionel spansk kultur og en spændende madscene.
Valencia byder samtidig på et meget aktivt forlystelses-liv med barer, danse-steder, cafeer, strand-barer og natklubber, der alle har åbent til langt efter midnat.

World Paelle Day holdes i Valencia i september. (Foto: Guillem Garay)
Byen har desuden en stor og travl havn samt hoteller i alle prislag – blandt dem adskillige i luksus klassen med fem stjerner.
Mest berømt er nok Valencias madkamp – La Tomatina – der hvert år tiltrækker tusindvis at besøgende fra hele verden.
En andet højdepunkt for kulinarisk interesserede er World Paella Day Cup, som Valencia holder, fordi byen betragtes som stedet, hvor den spanske nationalret blev opfundet.

Den legendariske tomatkrig La Tomatina foregår tæt på Valencia. (Foto: La Tomatina)
Valencia har 826.000 indbyggere og 300 dage med solskin. Dertil kommer over 20 kilometer badestrand ved Middelhavet.
Byen har mange ikoniske seværdigheder som f.eks. det gotiske domkirke og det futuristiske Ciutat de las Artes y las Ciencias kompleks, der bl.a. huser flere museer og et akvarium.
Valencia var kåret som Europas grønne hovedstad i 2025. som verdens design hovedstad i 2022 og den europæiske sports hovedstad i 2011.

Her er det berømte natteløb gennem Valencia. (Foto: Fundación Deportiva Municipal)
Her er en lille oversigt over de vigtigste events i Valencia, der kan interessere mange turister:
Festival de les Arts 2025
Valencias store kunst- og kultur-arrangement, der løber af stablen den 6. og 7. juni, fejrer 10-års jubilæum her i 2025.
Den er en af Spaniens største musik-festivaller, der omfatter over 24 timers optræden på to secener, en børne-zone, Arts Market og Foodies Market med mad og afslapning.
Gran Feria de Valencia 2025
I hele juli forvandles Valencia til en pulserende fest-plads, når Gran Feria de Valencia 2025 fylder gader og torve med klassisk og jazz musik, parader, fyrværkeri og koncerter.
Festivallen byder også på ”Gran Nit de Juliol”, hvor Valencias museer holder åbent hele natten.
La Tomatina
Den legendariske tomat-krig La Tomatina holdes ikke i selve Valencia, men 40 minutters kørsel derfra i byen Bunol.
Den meget røde kamp efterlader millioner af kvaste tomater i byens gader. Den holdes den 27. august.
World Paella Day Cup
Her er der tale om en international konkurrence, hvor kokke fra flere lande kappes om at lave den bedste paella – Valencias signatur ret. Paella’ens dag er den 20. september.
Visor Fest
Her kommer en hyldest til mere moderne musik, selvom tonerne fra 1980’erne og 90’erne vil være den rene nostalgi for unge mennesker.
Det er første gang, at festen holdes i Valencia. Den lokker en stribe kendte kunstnere fra Spanien og internationalt på scenen. Den kan man deltage i den 26. og 27. september.
15K Nocturna Valencia
Hvert år den 27. september er Valencia vært for et gadeløb, der foregår midt om natten og fører gennem gader og pladser i byens hjerte….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)





Skriv et svar