Det er svært at stille alle tilfreds. Det har de fleste nok oplevet adskillige gange i deres liv.
Sådan er det bestemt også i Venedig, der længe har klaget over for mange turister og for store krydstogtskibe i havnen.
Sidste år tog Venedigs bystyre sig så for alvor sammen og prøvede at gøre noget ved over-turismen, der var ved at slide den gamle by,

(Foto: Nauta Design / Repower)
Krydstogtskibene blev forbandet ud i en industri-havn 40 kilometer fra Venedig, og alle én-dages turister skal nu betale en indgangs-billet på op til 10 euro for at komme ind i byen.
Entre-billetterne har lagt nogle millioner euro ekstra i Venedigs slunkne kommune-kasse, men begynder byens restauratører at brokke sig.
De klager over, at de tilbage-blevne turister bruger meget færre penge, end de gjorde før. De køber sandwiches i kiosker i stedet for at få serveret et rigtigt italiensk måltid på f.eks. den berømte Markusplads.

(Foto: Nauta Design / Repower)
Det problem er Venedig dog langt fra ene om. Også deres restauratør kolleger i Palma de Mallorca oplever masser af turister, der bare bruger meget mindre hver for sig.
Man kan så håbe, at den tredje nyhed for Venedigs turisme får en udelukkende positiv modtagelse. Både hos de lokale indbyggere og hos gæsterne fra hele verden.
Venedig har nemlig præsenteret sin første eldrevne vandtaxi og sejlende minibus. ”Lucietta” hedder båden, der får plads til 14 gæster og suser rundt i Venedigs kanaler helt uden forurening.

Vand-taxien og mini-bussen kan skyde en topfart på 30 knob. (Foto: Nauta Design / Repower)
Lucietta er skabt via et samarbejde mellem et skibs-design-studio, et schweizisk energi selskab og et italiensk skibsværft.
Mere præcist rummer Lucietta konceptet fra Nauta Design fra Milano, der bl.a. har tegnet flere super yachter til verdens rige. Schweiziske Repower leverer knowhow i elektrisk transport, mens den nye eltaxi skal bygges på værftet Cantiere Serenella.
Lucietta ser helt bevidst lidt gammeldags og retro ud. Det er gjort for at eltaxien passer ind i den øvrige trafik i Venedigs kanaler som f.eks. gondolerne.

Lucietta får plads til 14 passagerer. (Foto: Nauta Design / Repower)
Den nye eltaxi måler 9,3 meter i længden, 2,25 meter i bredden og 2,1 meter i højden, så den snildt kan glide under Venedigs mange lave broer.
Rent motormæssigt kan Lucietta sagtens konkurrere med byens nuværende vand-taxier, der sejler på benzin eller diesel.
Elmotoren ombord leverer 200 kW og kan nå en topfart på 30 knob. Det svarer til knap 35 kilometer i timen. Inde i de smalle kanaler kommer Luciette dog næppe over otte til ti knob.

(Foto: Nauta Design / Repower)
Ombord er også et antal batteri på tilsammen 180 kWh. Det skulle ifølge designerne være tilstrækkeligt til en hel dags typisk sejlads.
Den første Lucietta tages i brug her i løbet af sommeren. Er erfaringerne gode, håber det italiensk-schweiziske konsortium på en stor ordre fra Venedig….
(Indledningsfoto til artiklen: Nauta Design / Repower)





Skriv et svar