Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Venedig skal koste entré

Venedig skal koste entré

Venedig tager nu næste skridt for at begrænse antallet af turister i den verdensberømte by: Først var det forbud mod, at store krydstogtskibe må sejle helt ind i bycentrum. Nu bliver der så indført adgangs-kontrol og billetter for at få adgang til Venedig.

Fra sommeren 2022 skal turister betale op til 10 euro – ca. 75 kroner – for en billet. Priserne vil variere, alt efter om det er højsæson eller en mindre travl del af året.

Det oplyser den store italienske avis ”La Stampa”. Avisen fortæller også, at turisterne helst skal booke deres billet til Venedig på forhånd via internet. Billetten kan de kopiere på deres mobiltelefon eller udskrive på papir og vise, når de ankommer til tælle-apparater ved indfaldsveje, jernbaner og  i lufthavnen.

Formålet er ikke kun at tjene ekstra penge på turisterne, men også at begrænse antallet af dem. På travle dage – før Corona – havde Venedig 80.000 besøgende om dagen eller 25 millioner om året.

Resultatet er, at Venedigs oprindelige indbyggere er flygtet fra byen: Huslejerne er steget på grund af Airbnb, og man kunne svært finde et roligt sted uden at møde turister. På få år er Venedigs indbyggertal halveret til i dag ca. 55.000.

Her under Corona har Venedigs små kanaler været helt fredelige uden turister. Vandet skal samtidig være blevet meget renere, fordi der ikke kom store krydstogtskibe til byen. (Didier Descouens / Wikimedia)

Der er (selvfølgelig) undtagelser fra de nye billetregler: Bor man et lokalt hotel, slipper man for indgangs-billetten, men betaler i forvejen en skat pr. overnatning. Desuden er lokale beboere, deres familier og børn under seks år undtaget.

Det italienske parlament i Rom har diskuteret Venedig restriktioner siden 2019, men det var først i den forløbne uge, at politikerne kunne blive enige om at gøre noget konkret.

Da Corona pandemien ramte Venedig, og turisterne blev borte, kunne man straks se en forskel i den gamle by. Vandet i kanalerne blev renere, og de lokale indbyggede kunne spadsere rundt uden at støde på turister og deres efterladenskaber af affald overalt.

I juli erklærede Italien farvandene i og omkring Venedig som et nationalt monument og forbød alle store krydstogtskibe at ankre op i bycentrum.

Samtidig afviste FN’s Unesco verdensarv-komité at udnævne Venedig til et truet område, fordi byen selv gør så meget for at bekæmpe overturisme….

(Indledningsfoto til artiklen: Cocai / Wikipedia)

 

 

 

aug 27, 2021Leif Bomberg
Med elmotor i rumpenEuropa lidt Corona gulere

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. august 2021 Rejseradgangs-gebyr, overturisme, venedig
Udvalgte rejseartikler
Kig her før du flyver til jul
Dansk tv-serie lokker flere turister hertil
Pas på rabies på udenlands-rejser
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk