I Norge konkurrerer to rederier ikke kun om at transportere færge-passagerer mellem de mange norske havnebyer på den lange kyst. De kappes også i stigende grad om krydstogtgæster.
Hurtigruten er den ældste og mest kendte af de to rederierne, men i de senere år har rivalen Havila taget markedsandele i Norge, hvor man enten tager flyet, til en vis grad toget eller også ”postskibene”, når man skal rejse rundt i det bjergrige land.
Norge hører også til de lande i verden, hvor selv store færger har gjort en stor indsats for at blive så klimavenlige som muligt. Et krav fra den norske regering, der vil beskytte sid ne smukke fjorde med den sarte natur.
Den bæredygtige trend smitter nu i stigende grad over på de norske krydstogtskibe, der skal forurene meget mindre end de store fartøjer fra de store internationale rederier.
De får ganske vist i stigende grad motorer, der kan køre på flydende naturgas (LNG), men det er altså fortsat et fossilt brændstof.
Nu vil norske Havila Voyages tage det helt store skridt og præsentere verdens længste klima-neutrale krydstogt her til efteråret.
Krydstogtet varer 12 dage og skal følge den norske kystlinie fra Bergen til Kirkenes nær Nordkap og tilbage. Det er en strækning på i alt 9.260 kilometer.

(Foto: Havila Voyages)
Det klima-neutrale krydstogt er et samarbejde mellem Havila Voyages og norske HAV Group, der udvikler marine-relateret teknologi. Målet er at opnå et “nul-emission” krydstogt.
I praksis skal sejladsen foregår med en kombination af biogas og store batterier, der sikkert skal lades op i hver havn, som skibet besøger.nce.
”Vi er i dialog med leverandører, der skal sikre tilstrækkelige mængder, så vi kan fylde tankene med 100 procent biogas. Vi regner med, at det lykkes,” sagde Bent Martini forleden på den norske Arendalsuka politiske konference. Martini er topchef i Havila Cru. Dises.
Havila Voyages reklamerer med, at rederiets krydstogtskibe allerede kan sejle helt forurenings-fri i fire timer med energien hentet fra store batterier ombord.
I det nye rekord-forsøg vil Havila kombinere batterierne med biogas. Det er et vedvarende brændstof, der fremstilles af organisk affald fra f.eks. husholdninger.
Det grønne krydstogt her i efteråret er kun et forsøg. En fast rutefart med de 12-dages grøn sejlads vil næppe kunne gennemføres før i 2030. Inden da vil infrastruktur og nye, mere effektive batterier ikke klar.
Med klima-neutralitet menes, at krydstogtet gennemføres ved at udbalancere og modregne udledning af forurenende gasser. Helt emissions-fri mener nul udledning på hele sejladsen.
Havilas eksperiment vil uden tvivl blive fulgt opmærksomt af krydstogt-industrien, der er under kraftigt pres fra politikere og klima-organisationer. Ifølge dem forurener et typisk krydstogtskib mere pr. passager end rutefly, tog og færger….
(Indledningsfoto til artiklen: Havila Voyages)





Skriv et svar