Udenlandske turister ser virkelig ud til at have fået øjnene op for at holde efterårs-ferie i Danmark.
Ikke overraskende er København, Billund med Legoland og Aarhus de store magneter, men en ny analyse fra Booking.com afslører, at særligt kyst-destinationer langs den jyske vestkyst og byer i Sønderjylland oplever en stærk stigning i udenlandske turisters interesse.
Aabenraa oplever således den største stigning af alle i søgninger på Booking.com. Hele 360 procent flere end for et år siden.

Når danskerne vil rejse i efterårs-ferien, er Italien nummer ét. (Foto: Getty Images / Unsplash+)
Esbjerg følger lige efter med 290,8 procent flere søgninger. Ebeltoft har en fremgang på 234,8 procent, Blåvand 2oo29,9 procent og Hvide Sande et plus på 214,4 procent i søgninger til efterårs-ferien.
Booking.com mener, at udviklingen peger på, at internationale turister i stigende grad søger autentiske oplevelser uden for de store byer. Samtidig er de blevet opmærksomme på kvaliteterne i de danske kyst-områder, naturen og små hyggelige byer.
Her er først Booking.coms aktuelle Top-10 over danske destinationer hos internationale rejsende. Tallene bygger på de højeste antal søgninger efter overnatninger i efterårs-ferien. I parentes angives stigning eller fald i forhold til samme tidspunkt for et år siden:
- København (+65,3 procent)
- Billund (+67,3 procent)
- Aarhus (+62,3 procent)
- Blåvand (+229,9 procent)
- Odense (+89,5 procent)
- Esbjerg (+290,8 procent)
- Hvide Sande (+214,4 procent)
- Ebeltoft (+234,8 procent)
- Gråsten (+152,6 procent)
- Aabenraa (+360,0 procent)
Selvfølgelig er der også stor interesse blandt danske rejsende for at tage til udlandet i efterårsferien.
Ifølge Booking.com er Italien er det mest søgte land, efterfulgt af Tyskland og Spanien. Danmark indtager selv en fjerdeplads, hvilket understreger, at mange danskere også overvejer en ferie på hjemmebane.
Storbritannien med et plus på 119,9 procent, Frankrig med 100,1 procent og Sverige med 105,1 procent oplever samtidig markant øget søge-interesse hos danskerne. Den største fremgang har dog Portugal med 125,4 procent flere søgninger end på samme tidspunkt for et år siden.
Her er til sidst danskernes mest søgte lande til efterårs-ferien ifølge Booking.com:
- Italien
- Tyskland
- Spanien
- Danmark
- Storbritannien
- Frankrig
- Sverige
- Grækenland
- Japan
- Portugal
(Indledningsfoto til artiklen er AI genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar