Kapløbet om at tilbyde passagerer lynhurtige Wi-Fi og internet forbindelser ombord er hidtil foregået mellem de såkaldte ”full service” flyselskaber, hvor billetpriserne ikke er helt billige.
Det gælder f.eks. SAS, Lufthansa, Air France, British Airlines, Emirates eller Qatar Airlines, hvor man typisk skal være medlem af flyselskabernes kundeklubber for at få gratis internet adgang.
Bortset fra lettiske AirBaltic har alle europæiske lavpris-selskaber til gengæld holdt sig langt borte fra Starlink og lignende internet services.
Disse selskaber opererer med så lave avancer pr. solgt flybillet, at selv den mindste udgifts-stigning kan være afgørende om, hvorvidt man tjener eller taber penge på en passager.

For første gang i lavpris-fly bliver det fra næste år muligt at få lynhurtigt internet ombord hos Wizz Air. (Foto: Andrej Lisakov / Unsplash+)
Derfor har store lavpris-selskaber som Ryanair eller easyJet hidtil kategorisk afvist at investere i Starlink.
De har samtidig påstået, at deres passagerer ikke vil betale ekstra for Wi-Fi ombord, og at det heller ikke er relevant på de forholdsvis korte flyruter, de betjener.
Nu bliver Ryanair og easyJet modsagt direkte af deres værste konkurrent. Ungarske Wizz Air har nemlig meddelt, at man vil tilbyde super-hurtigt Starlink på sine fly fra 2027.
Wizz Air bliver dermed den første af Europas lavpris-giganter, som indfører, hvad Wizz Air selv kalder ”the evolution of affordable and always connected air travel.”

Wizz Air vil ikke kun tilbyde snacks og drikkevarer på sine fly, men også hurtigt Starlink Wi-Fi. (Foto: Wizz Air)
Wizz Air glemmer at fortælle, om Starlink bliver gratis, eller om passagererne skal betale en afgift for at få adgang til det hurtige internet.
Afgifter oveni selve billetprisen er passagerer hos Wizz og Ryanair i forvejen vant til, når de skal punge ekstra ud for f.eks. sædevalg, bagage, navne- og billet-ændringer eller indtjekning i lufthavnen i stedet for online.
Til gengæld vil Starlink gøre det muligt både at surfe på internet, spille online-spil, ordne emails, streame musik eller downloade en tre-timers biograffilm som f.eks. ”Titanic” på kun tre minutter.
På nuværende tidspunkt råder Wizz Air over 264 Airbus fly. Omkring 200 af dem er af de nyere A320neo og A321 modeller, som Starlink vil blive installeret i….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winkler / Pexels)





Skriv et svar