Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home 21 mio forsinkede hos Ryanair

21 mio forsinkede hos Ryanair

Danmarks flyveledere hører til blandt Europas allerbedste, mens den er helt gal i Frankrig, Spanien og Tyskland.

Tilsammen har den manglende effektivitet hos Europas flyveledere kostet forsinkelser hos godt 107.000 Ryanair afgange og er gået ud over 21 millioner passagerer.

Tallene dækker perioden fra 1. januar til den 31. august 2025, og den får atter Europas største lavpris-selskab til at slå alarm.

I løbet af i år har Ryanairs højtråbende topchef Michael O’Leary gang på gang opfordret EU og EU Kommissionens formand Ursula von der Leien til at gøre noget ved sagen.

Intet er sket, og Ryanair har nu givet EU’s topkvinde kælenavnet ”Ursula von Derlayed”.

21 millioner Ryanair passagerer skal være forsinket på grund af flyveleder problemer i årets første otte måneder. (Foto: Portuguese Gravity / Unsplash)

”Det er utilgiveligt, at passagerer og flyselskaber skal fortsætte med at betale heftige gebyrer for flyveleder-services, som ikke fungerer ordentligt,” siger Michael O’Leary.

”Derfor prøver vi nu igen at vække EU Kommissionen og regeringerne i Frankrig, Spanien, Tyskland, Grækenland og Storbritannien, så de tager sig af sagen med det samme,” fortsætter han.

Ryanair har samtidig indrettet en særlig web-side – Air Traffic Control Ruined Your Flight – hvor passagerer, som har oplevet flyforsinkelser på grund af flyveledere, kan forlange reformer af deres politikere.

Flyveledere hedder på engelsk Air Traffic Controllers – ATCs. Ifølge Ryanair er der mangel på dem i mange lande, så passagerfly bliver forsinket eller sågar aflyst.

Dertil kommer, at flyveledere har strejket i flere europæiske lande denne sommer. Den næste strejke kommer den 10. september i Frankrig.

Forsinkelser på Ryanair afgange og berørte antal passagerer fra januar til august 2025. (Grafik: Ryanair)

Med vanlig sans for dramatik har Ryanair her i august oprettet en ATC Delays League”. Det er en rangliste over de lande i Europa, hvor flyveleder tjenesterne fungerer bedst og dårligst.

Klart værst af alle er Frankrig med 49.573 forsinkede Ryanair afgange i årets første otte måneder. De har ifølge flyselskabet ramt næsten 8,9 millioner passagerer.

Næst- værst er Spanien med 29.852 forsinkede Ryanair afgange og knap 5,4 millioner passagerer som ofre.

Helt i den anden ende med meget få forsinkelser – og dermed en tilfredsstillende ATC service – ligger Bulgarien, Danmark, Slovakiet og Holland.

Ifølge Ryanair har danske flyveledere kun været skyld i 379 forsinkelser i år, der gik ud over 68.220 passagerer. Kun Bulgarien klarer sig bedre.

Michael O’Leary forlanger direkte, at EU Kommissionens formand Ursula von der Leien skal krybe ud af sit flyverskjul og forklare, hvorfor hun og ÉU ikke har gjort noget som helst for at løse problemer med under-bemanding hos Europas flyveledere. Trods mange opfordringer….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)

 

 

                  

 

 

 

 

 

 

sep 3, 2025Leif Bomberg
Store skal betale ekstraVi går til fods over Øresund

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

3. september 2025 Analyser, Flyselskaber, Lufthavne, Rejseting21 mio forsinkede hos Ryanair
Udvalgte rejseartikler
Snart 900 kroner dyrere at flyve
17 danske rejse bureauer under samme tag
Hotel på månen skal åbne i 2032
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Nu kan I købe en hjemme-robot i guld
  • Er OnePlus gledet ind i en krise?
  • Sony vil også noget med vinyl-lyd
  • Her er de nye emojis til iPhone
  • Hvad koster det at bruge elbil om vinteren?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk