
Mange især afrikanske flyselskaber frygter en sort liste, som EU fører – og som forbyder dem at flyve i europæisk luftrum, hvis ikke deres maskiner opfylder en række sikkerhedskrav.
Nu er også 21 russiske flyselskaber landet på den kedelige liste – og det har ikke noget at gøre med EU’s sanktioner mod Rusland som følge af Ukraine krigen.
På den sorte liste kommer flyselskaber normalt, hvis deres maskiner ikke er sikre nok, eller der er tvivl om, hvorvidt deres oprindelses-lande har tilstrækkeligt gode kontroller af flyenes vedligeholdelse osv.

Russiske flyselskaber som f.eks. Aeroflot er i øjeblikket forhindret i at købe reservedele til eller helt nye vestlige fly som denne Airbus A321. (Foto: Airbus)
I tilfældet med de russiske flyselskaber er årsagen en anden: Ruslands egen luftfarts-kontrol har nemlig tilladt hundreder af rutefly, der var udenlandsk ejede, at fortsætte deres drift uden et såkaldt luft-dygtigheds-bevis.
Sådan et kan f.eks. de danske luftfarts-myndigheder. Beviset er en forudsætning for, at et trafikfly må sættes i drift.
EU’s trafik-kommissær Adina Valean understreger i et statement, at beslutningen om at sætte de russiske flyselskaber på den sorte liste ikke må betragtes som yderligere sanktioner mod Rusland som følge af Ukraine krigen.
Beslutningen er udelukkende truffet, fordi EU’s luftfarts-myndigheder har betænkeligheder ved de russiske passagerflys sikkerheds-niveau.

Rusland vil også forsøge at speede produktionen af sit nye Irkut MC-21 fly op. Indtil videre er der kun bygge fem eksemplarer af flytypen, der skal konkurrere med Boeing 737 MAX og Airbus A321. (Foto: Denis Fedorko / Wikimedia)
En del af sanktionerne er netop, at EU og USA er stoppet med at sælge reservedele og udstyr til russiske flyselskaber.
Ifølge EU er 75 procent af de passagerfly, som de russiske flyselskaber plejer at bruge til ruter i EU, bygget i enten EU, Kanada eller USA – typisk Airbus og Boeing,
I princippet gør den sorte liste ingen forskel for de russiske flyselskaber. De har i forvejen forbud mod at flyve igennem EU-landenes luft-territorium. Også hvis der er tale om russisk-byggede maskiner.
Rusland selv forsøger at redde sit problem med vestligt producerede trafikfly på indenrigs ruter ved at accelerere sin egen produktion af maskiner.
Russerne har f.eks. slet ikke nok af sin egen Sukhoi Superjet 100 til korte og regionale afstande til at dække behovet.

Rusland overvejer at hive det gamle Tupolev TU-214 frem af gemmer og genoptage produktionen for at kompensere for de mange Boeing og Airbus fly, som russerne plejede at købe til sine flyselskaber. (Foto: UAC / Wikimedia)
Det større og mere langt-rækkende Irkut MC21, som Rusland bygger sammen med Kina, er ikke klar til storproduktion.
Den seneste nyhed er, at Rusland vil hive det gamle Tupolev TU-214 fly frem af gemmerne. Den to-motorede maskine fløj første gang i 1996, men bruges kun i tre eksemplarer hos flyselskabet Rossiya.
Hvis Kreml beslutter sig til at genstarte produktionen af TU-214, vil det være i begrænset omfang. Kun 10 om året skal bygges og 70 i alt frem til begyndelsen af 2030’erne….
(Indledningsfoto til artiklen: Khusen Mustarov / Pixabay)
Skriv et svar