Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Sex får man mest af på monkey class

Sex får man mest af på monkey class

4 pct. af alle flypassagerer har dyrket sex ombord, viser ny rundspørge: De er derfor medlem af den legendariske ”Mile High Club”.

Den kendte skuespiller Jennifer Aniston (hende fra ”Venner”) påstod for nylig i et tv-show, at hun engang havde dyrket sex i et passagerflys cockpit. Undervejs skulle hun have klaret både kaptajnen, andenpiloten og en steward.

Dermed har Aniston kvalificeret sig ganske eftertrykkeligt til at blive medlem af ”Mile High Club”. Den eksklusive forening af passagerer, der har haft sex, mens flyet var i luften.

sex-i-luften-9

Mile High klubben findes ganske vist ikke officielt, men den har været omtalt og sikkert også pralet med i over 100 år.

Derfor har det græske charterfly selskab Stratos Jet taget initiativet og gennemførte en rundspørge blandt 2.000 frequent flyers. Stratos ville vide, hvor meget der er myte og hvor meget sandhed om Mile High Club.

Svarene er sjove og interessante – måske ikke alle lige troværdige:

Således foregår 80 pct. af alle sex-øvelser i passagerfly på de billige pladser i Economy Class. Kun 20 pct. af passagerne i First Class eller Business Class har haft sex ombord.

Hvorfor giver Stratos Jets analyse ikke svar på.

Måske er passagererne på de dyre rækker mere dovne efter at være bespist med god varm mad, rødvin og cognac bagefter. Monkey Class folket har derimod mere energi, det skal have sluppet fri, når man siddet i flere timer indeklemt og benene foldet.

sex-i-luften-2

Alt i alt har fire procent af alle ofte rejsende passagerer ”gjort det mindst én gang” ombord på et fly – altså haft et gennemført samleje. Dermed er de automatisk medlem af ”Mile High Club”.

 

At tallet ikke er højere, forklarer Stratos Jet med, at passagerer måske er bange for at blive afsløret af andre passagerer eller af kabine personale, der åbner toiletdøren. Det kunne jo være pinligt.

Til gengæld oplyser 19,2 pct, at de har set andre have sex på flyet – og 47,4 pct, at de har flirtet med en fremmed i en lufthavn eller ombord på et fly.11,5 pct..har skiftet sæde på et fly for at komme tættere på en person, som de fandt attraktiv.

De, der har haft sex i luften, havde det med:

  • Fremmede – 19,6 pct.
  • Flygtigt bekendtskab – 14,8 pct.
  • Ven/veninde – 14,6 pct.
  • Kollega – 6,9 pct.
  • Kabine personale og/eller pilot – 2,3 pct.
  • Andre, herunder ægtefæller – 79,4 pct.

sex-i-luften-3

Alt efter fra hvilken kultur eller baggrund eller land, man kommer, kan der selvfølgelig være forskel på definitionen af sex. Derfor har Stratos Jet for en sikkerheds skyld spurgt de pågældende passagerer om, hvad de egentlig havde gjort for at blive så sexuelt opstemte i 10.000 meters højde i et stort flyvende metal rør:

  • Kysset intenst – 40,6 pct.
  • Raget på en anden – 16,5 pct.
  • Berørt under bæltelinien – 6,7 pct.
  • Onaneret – 4,8 pct.
  • Oral sex – 4,2 pct.
  • Samleje – 3,8 pct.
  • Ladet fantasien spille om sex – 52,2 pct

 

sex-i-luften-4

Hvor sex ombord foregår, fik vi delvis svar på tidligere i artiklen, men her kommer de mere detaljerede tal:

  • Economy Class – 79,6 pct.
  • First eller Business Class – 21,1 pct.
  • På flytoilettet – 25 pct.
  • I cockpittet – 0,8 pct.
  • I flyets gange – 4,0 pct.
  • I flyets køkken – 2,8 pct.

sex-i-luften-5

Det kunne vel også være interessant at vide, hvornår folk bliver medlem af Mile High Club. Sker det f.eks. kun på langdistance flyvninger, hvor maskinerne er store og tiden ofte lang?

  • Korte distancer på under tre timer (i dagtimerne) – 30,7 pct.
  • Korte distancer om natten – 21 pct.
  • Tre til fem timer lange flyvninger om dagen – 34,9 pct.
  • 3-5 timers rejser om natten – 30,6 pct.
  • Lange flyvninger over fem timer om dagen – 16,1 pct.
  • Lange distancer om natten – 22,4 pct.

Til sidst har Stratos Jet også spurgt de 2.000 frequent traveller passagerer om, hvorvidt sky-high sex er mere spændende end sex nede på jorden:

sex-i-luften-6

dec 19, 2016Leif Bomberg
Derfor viser alle verdenskort forkertEr det hurtigere at flyve mod vest end mod øst?

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

19. december 2016 Rejseranalyse, mile high club, sex flyet, stratos jet
Udvalgte rejseartikler
Rejs ikke til Pakistan lige nu
Gotland vil se flere danskere
De bedste strande i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Vi bruger offentlige apps mere end sociale medier
  • Tre gange så meget skærmplads til laptops
  • Selv docking stationer kan være pæne
  • Strøm på elbilen til fast pris pr måned
  • Huawei vil være stor i pc’er
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk