Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home 5.000 pilotjobs reddet

5.000 pilotjobs reddet

Juleaften har nok været lidt sjovere og gaverne større i tusinder af tyske hjem.

Lille-juleaftens-dag blev Lufthansa nemlig enig med fagforeningerne om en ny overenskomst, der sikrer jobbet for mindst 5.000 piloter i de næste to år.

Piloterne må til gengæld acceptere en lønnedgang og er dermed med til at spare Lufthansa 450 millioner euro – ca. 3,4 milliarder kroner – i omkostninger.

Som alle andre flyselskaber er store tyske Lufthansa i krise. Afgange i hundrede-tusindvis har måttet aflyses, og millioner af passagerer mangler på grund af Corona pandemien.

Tidligere i år fik Lufthansa ca. 70 milliarder kroner i finansiel støtte fra regeringen i Berlin. Ellers ville Europas største flyselskab gruppe målt i omsætning ikke have overlevet.

Lufthansa har langtids-parkeret seks af sine store Boeing 747-800 fly på startbane nordvest i Frankfurts lufthavn. (Foto: Fraport)

Corona pandemien har indtil videre kostet over 44.000 ansatte. En stor del på Lufthansas kontorer og baser i udlandet. At 5.000 piloter undgår en fyrings-seddel er derfor en sjælden positiv historie.

Piloterne er gået med til at forlænge den særligt tyske ordning med korttids-arbejde gennem hele 2021. De har også sagt ok til at nedsætte arbejdstiden med tilsvarende lønnedgang. Endelig er lønforhøjelser lukket land, indtil luftfarten er på fode – eller rettere på vingerne igen.

Lufthansa har tidligere meddelt, at det bliver et væsentligt mindre flyselskab, der vil komme ud på den anden side af Corona krisen.

Lufthansa har bl.a. skåret kraftigt ned i sin flyflåde. De store Airbus A380 maskiner forsvinder helt. Det samme gælder for tyskernes resterende Boeing 747 Jumboer….

(Indledningsfoto til artiklen: Lufthansa)

En ny aftale med piloterne sikrer, at Lufthansas maskiner kan gå på vingerne indtil i hvert fald marts 2020. (Kevin Hackert / Unsplash)

 

 

 

dec 25, 2020Leif Bomberg
Sådan vil vi rejse næste årKrydstogt på italiensk

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

25. december 2020 Flyselskaberlufthansa, piloter
Udvalgte rejseartikler
Kig her før du flyver til jul
Her skal man ikke rejse til i 2026
Pas på rabies på udenlands-rejser
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk