Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Air Greenland åbner i Nuuk

Air Greenland åbner i Nuuk

I går var det Kangerlussuaq – det tidligere Sønder Strømfjord. Fra i morgen ligger Air Greenlands nye hovedlufthavn i Nuuk.

Efter mange forsinkelser er Nuuks nybyggede lufthavn omsider blevet godkendt til at modtage internationale flyforbindelser.

Naturligt nok bliver det øens eget nationale flyselskab – Air Greenland – som får lov til at åbne ballet. Det bliver med sin meget vigtige rute til og fra København.

I de kommende måneder vil Nuuks lufthavn blive centrum for en decideret forvandling af det grønlandske luftrum.

Pludselig vil der blive set en stribe andre flyselskaber ved gatene i den nye lufthavn. Både grønlandske, dansk, islandske og skandinaviske som SAS, men efter vinter også amerikanske som United Airlines.

Måske vil der også være flere andre flyselskaber fra f.eks. Norge, Storbritannien, Canada, Irland eller Tyskland.

Det er højeste mode at tage på ferie i de nordiske regioner, hvilket ikke mindst Norge, Sverige og Finland kan føle i denne vinter.

Den nye Nuuk Lufthavn set fra oven. (Foto: Laketown / Wikimedia)

Og meget mere nordligt kan man vel svært finde en lufthavn i international klasse end i Grønland.

Udenlands-rejsende til og fra Nuuk har hidtil måttet tage omvejen via Kangerlussuaq, der havde Grønlands eneste større civile lufthavn.

Den får mindre at lave i fremtiden, men vil ikke blive glemt.

Det lovede Air Greenlands bestyrelses-formand Malik Hegelund Olsen ved en reception i aftes i Kangerlussuaqs lufthavn, skriver det grønlandske nyhedsmedie ”Sermitsiaq.ag”.

Kangerlussuaq, der tidligere blev kaldt ”Sønderstrøm”, blev bygget som militærbase under anden verdenskrig.

Siden har den udviklet sig til at være et uundværligt knudepunkt, der har forbundet Grønland med resten af verden.

Selvom Nuuk nu bliver den primære lufthavn, vil Air Greenland fortsat benytte Kangerlussuaq mindst tre gange om ugen:

Til næste sommer åbner Air Greenland nemlig i samarbejde med det store danske rejsebureau Albatros en direkte rute mellem Kangerlussuaq og København….

(Indledningsfoto til artiklen: Artem Tchaikowski / Master Films / Airbus)

 

 

 

nov 27, 2024Leif Bomberg
Stor succes for nyt museum i CPHDyrere at rejse til Maldiverne

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. november 2024 FlyselskaberAir Greenland åbner internationalt i Nuuk, Kangerlussuaq, nuuk lufthaVN, sermitsiaq
Udvalgte rejseartikler
Her er badevandet mest snavset
Natur-rejser hitter hos danskerne
Hamburgs bedste kokke deler køkken
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Swappie udvider med brugte MacBooks
  • Android Auto får bedre YouTube visning
  • Roborock forbedrer populær robot-støvsuger
  • Fiber-kunder i trekant-området får flere valg
  • Vi har de højeste elpriser i flere år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk