Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Airbus A320 er nu størst

Airbus A320 er nu størst

Hvis du flyver meget på korte og mellemlange distancer og synes, at det foregår oftere og oftere i et Airbus A320 eller A321 fly, er det ikke, fordi du er galt afmarcheret.

Siden i tirsdags har den europæiske Airbus bestseller nemlig overhalet Boeings konkurrerende 737 som verdens mest solgte passagerfly.

I tirsdags leverede Airbus nemlig sin Airbus A320 maskine nummer 12.260 til det saudi-arabiske flyselskab Flynas.

I praktisk drift er 12.123 Airbus A320 fly, mens Boeing må nøjes med 12.078 eksemplarer af de forskellige 737 versioner, oplyser det britiske konsulent-firma Cirium. Det har speciale i at overvåge og kortlægge den civile luftfarts-sektor i verden.

SAS, der er det største flyselskab i dansk lufthavn, bruger udelukkende Airbus A320 ogA321 til sine inter-skandinaviske og europæiske ruter. (Foto: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

Cirium tilføjer, at de nævnte tal gælder leverede trafikfly – altså maskiner i brug som rute- eller charterfly. Bestilte fly i ordre er ikke medregnet.

Det er privat-ejede maskiner heller ikke. Faktisk er der privatpersoner, virksomheder og regeringer, som ejer en A320 eller B737.

Airbus’ vej til luftfartens top er måske ekstra imponerende, når man hører, at Boeing har været på markedet med sin 737 næsten tyve år længere end Airbus med A320 familien.

Boeing 737 blev introduceret i 1966, og den første flyselskabs kunde var Lufthansa i februar 1968.

Europæiske Airbus udviklede A320 som direkte konkurrent til Boeing 737. Flytypen blev præsenteret i 1984 og Air France var den første kunde, som tog A320 i drift i april 1988.

De fleste Boeing 737 maskiner, der ses i Danmarks største lufthavn, kommer fra Norwegian. (Foto: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

 

Dengang var Airbus en stor pioner, der vovede at indføre computer-styret fly-by-wire styring af et trafikfly i stor-produktion. Boeing bibeholdt hydraulisk styring af sine 737’ere mange år efter.

Ligesom Boeing 737 findes Airbus A320 i en række forskellige versioner. De mindste er A318 og A319, mens den nyeste er A321 XLR. Sidstnævnte har udvidet rækkevidde, så den kan bruges på de lange inter-kontinentale ruter mellem Europa og USA og Asien.

Boeing holdt en suveræn fører-position i de såkaldte ”one aisle” fly – maskiner med kun én mellemgang – i mange, mange år.

Amerikanerne var dog ved at blive indhentet af Airbus lige før Corona pandemien, hvor to nye Boeing 737 MAX maskiner styrtede ned med i alt 346 dræbte.

De betød, at de amerikanske luftfarts-myndigheder stoppede produktionen af Boeing 737 helt i flere år, indtil alle tekniske fejl og sjusk ved produktionen var fundet og ordnet.

Med denne Airbus A320 neo til det saudi-arabiske flyselskab Flynas overhaler Airbus ærkerivalen Boeing som leverandør af verdens mest udbredte passagerfly. (Foto: Flynas

Boeing har endnu ikke lov til at skrue produktionen op på 100 procent, hvilket selvfølgelig har været en stor fordel for ærkerivalerne hos Airbus.

De har fået en del tidligere Boeing kunder, som ikke gad vente på, at Boeing omsider kunne levere. Desuden har Airbus levet højt på, at A320 går for at være et mere stabilt og solidt fly end Boeing 737.

De fleste store flyselskaber har både Airbus A320 og Boeing 737 i flåden, men der findes skam også eksempler på selskaber, som kun holder på én hest.

Ryanair benytter f.eks. udelukkende Boeing 737 i sin egen flåde, mens lavpris-rivalerne fra easyJet eller Wizz Air er lige så én-øjede med hensyn til Airbus A320.

I vores lille del af verden satser SAS alene på Airbus A320. Helt modsat med Norwegian, der kun har Boeing 737 i sin flåde og lige har bestilt 50 ekstra af dem.

Den 28. marts 1988 var Air France det første flyselskab i verden, som tog en Airbus A320 i brug. (Foto: Laurent Errera / Wikimedia)

Til sidst – selvom der har været rygter fremme på det seneste om, at både Boeing og Airbus pusler med afløsere for deres bestsellere – ikke kun opgraderinger.

Ingen af dem får de nok at se før i 2030’erne. Både Airbus og Boeing venter nemlig på, at der skal komme nye og banebrydende bedre motorer på markedet – f.eks. med eldrift, brændstof-celler, brint-drift osv.

At hælde større og større procent-andele bio-brændstof i tankene, sådan som EU-lovene foreskriver for de næste årtier, vil ikke være et afgørende fremskridt.

Dels vil flyene fortsat bruge store mængder fossile og forurenende brændstoffer. Dels er bio-brændstoffer meget dyrere at producere, og man kan slet ikke fremstille det i mængder, som flyselskaberne har brug for….

(Indledningsfoto med Boeing 737 til venstre og Airbus A320 til højrej: Nopparuj Lamaikul / Unsplash)

 

 

okt 11, 2025Leif Bomberg
Tenerife indfører turist skatDe 10 venligste storbyer i Europa

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. oktober 2025 Analyser, Flyfabrikker, Flyselskaber, Teknologi, Trendsairbus a320, Airbus A320 er nu størst, boeing 737, verdens mest udbredte passagerfly
Udvalgte rejseartikler
Tyskland er stærk i rejser
Lettere at rejse til Saudi
Vi rejser til træning
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Giv stuen ægte Lamborghini lyd
  • Så lille kan et stort lager blive
  • Børn vil da også have god lyd
  • Kaffe med udendørs flair
  • Disse mobiler købte vi i oktober
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk