Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home All Inclusive i universet

All Inclusive i universet

Hvis du lige har vundet en af de store gevinster i Lotto, eller du har tjent mega på spekulationer i krypto-valuta, kunne du måske være målgruppen for dette rejsetilbud.

Siden i onsdags har man nemlig kunnet booke sin egen halvanden times rejse ud i verdensrummet, som om det var en ferie til et luksushotel på Hawaii eller Mallorca.

Multi-milliardæren Sir Richard Branson har offentliggjort, hvad en ”standard” rumrejse med hans Virgin Galactic flyselskab skal koste.

Hidtil har den lille håndfuld korte rejser, som er blevet gennemført med VSS Unity rumskibet, været at betragte som promotion og markedsføring. Deltagerne har da også været et par kendisser og Richard Branson selv.

Selvom man betaler flere millioner kroner for sin rumrejse, er der ingen garanti for, at manden bag det hele – den britiske multi-iværksætter Richard Branson – kigger forbi for at sige god tur. (Foto: Virgin Galactic)

Nu skal det imidlertid være alvor, og en slags ”all inclusive” rumfærd skal koste fra 400.000 dollars eller ca. 2,7 millioner kroner.

For den klatskilling får man en 1,5 timers flyvetur rundt om kloden. Det højeste punkt over jorden, man kommer i, er 90 kilometer. Undervejs vil passagererne opleve at være i vægtløs tilstand.

Ifølge Virgin Galactics administrerende direktør Michael Colglazier, har selskabet med base i USA budgetteret med de første 1.000 gæster.

Bransons firma er i øvrigt ikke den eneste udbyder af rumturisme. Også Teslas stifter Elon Musk og Amazons grundlægger Jeff Bezos har lignende ambitioner. Deres projekter hedder henholdsvis Crew Dragon og Blue Origin….

(Indledningsfoto til artiklen: Virgin Galactic)   ’

 

 

 

feb 18, 2022Leif Bomberg
Corona dyr for forsikringDanske hoteller hædret for kvalitet

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

18. februar 2022 Ikke kategoriseretrichard branson, rumferie, virgin galactic
Udvalgte rejseartikler
De 10 værste unoder på flyrejsen
Færre solsenge på græske strande
Danskere vilde med Milano
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
  • Elbilens forlygter kan bruges som projektor
  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk