Pave Frans’ død i Rom er trist, men den kan heldigvis også flytte omtalen i nyhedsmedierne lidt bort fra Ukraine krigen og Donald Trumps handelskrig med resten af verden.
Aktuelle billeder fra Rom viser mennesker stå i kilometer-lange køer for at få et sidste blik på den populære pave, mens han ligger på ”lit de parade” i Peterskirken – og inden han bliver begravet i morgen.
Også mange danskere må være katolikker eller vil bare opleve en pave-begravelse på nærmeste hold.
I hvert fald kan den store rejse-søgemaskine momondo.dk registrere, at antallet af søgninger på flyrejser til Rom er mere end fordoblet i de seneste dage.

Pave Frans var en populær skikkelse. Det ser man også på den enorme søgning af flyrejser til Rom i disse dage til hans begravelse. (Foto: Jeffrey Bruno / Wikimedia)
Fra den 21. april – dagen før pavens død – og frem til den 4. maj er søgninger fra Danmark steget med 67 procent sammenlignet med ugen før.
På globalt plan er stigningen endnu mere intens. Ifølge momondo ligger den på hele 144 procent!
“En pavebegravelse er ikke bare en religiøs begivenhed. Det er et historisk øjeblik, som tiltrækker både katolikker, kulturinteresserede og nysgerrige rejsende fra hele verden,” forklarer Per Christiansen. Han er rejse-ekspert hos momondo i Danmark.
”Rom er en by, der er let at komme til fra store dele af verden – også fra Danmark. Derfor er det nemt for mange at tage flyet spontant til Italien for at sige et sidste farvel til paven og mærke den særlige stemning på pladsen foran Peterskirken,” fortsætter han….
(Indledningsfoto til artiklen: Dmitrii E. / Unsplash)





Skriv et svar