En enkelt udtalelse i et interview med EU-Kommissionens tyske formand Ursula von der Leyen kan pumpe nyt håb hos mange flyselskaber og måske sørge for, at der igen bliver trafik på luftens motorvej mellem USA og Europa.
I et interview med søndags-udgaven af New York Times åbner von der Leyen nemlig for, at vaccinerede amerikanere kan rejse til Europa igen fra sommer.
EU-formanden fortæller, at USA og EU løbende drøfter muligheden for at genåbne grænserne for turister. USA’s seneste fremskridt i Corona vaccinationer vil være et stort fremskridt.
”Så vidt jeg kan se, bruger USA vacciner, som EU også har godkendt. De vil kunne genskabe fri bevægelighed i EU for amerikanske rejsende,” siger Ursula von der Leyen til New York Times.
USA bruger primært vacciner fra Pfizer / BioNTech. Moderna og Johnson & Johnson, der alle har fået et ok fra EU’s myndighed for medicin – EMA.
Uheldigvis kommer interviewet ikke ind på rejser den modsatte vej. USA har forleden truet med at lukke sine grænser for 130 lande – heriblandt også dem fra EU.
Med andre ord er der intet nyt om, hvorvidt danskere kan begynde at planlægge sommerferie rejser til USA.
EU selv håber på, at et fælles-europæisk Corona pas kan bane vej for, at turister fra vores del af verden kan få lov til at besøge Amerika igen. EU-passet skal efter planen være færdig lige inden 1. juli.
Mange flyselskaber i Europa og USA er afhængige af deres ruter på tværs af Atlanten. Historisk set kaldes denne trafik for luftens motorvej.
Denne lucrative trafik, der omfatter både turister og forretningsfolk, har været stort set afbrudt i et år nu. Med katastrofale følger for flyselskabernes økonomi….
(Indledningsfoto til artiklen: SAS)
Skriv et svar