Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Apollo åbner fra Sønderborg

Apollo åbner fra Sønderborg

En af Danmarks største charter-ferie-arrangører Apollo tager nu for første gang Sønderborg Lufthavn med i sit program.

I sommeren næste år kan sønderjyder flyve direkte fra lufthavnen til Chania på Kreta og Ionnina i det nordvestlige hjørne af den græske halvø. Herfra er der også mulighed for at rejse videre til Albanien.

Med 3.300 flysæder i løbet af den første sæson markerer satsningen samtidig en vigtig milepæl for både Apollo og Sønderborg Lufthavn:

”Vi har længe arbejdet på at finde den rette samarbejdspartner, som kunne tilbyde regionen attraktive ferierejser i højsæsonen. At Apollo nu vælger at etablere sig i Sønderborg, er en stærk anerkendelse af både vores markedsområde og regionens potentiale,” siger Jákup Sverri Kass. Han er direktør i Sønderborg Lufthavn.

Jákup Sverri Kass peger samtidig på, at lufthavnen kan tilbyde noget, der adskiller sig fra de større alternativer:

”Hos os er parkeringen gratis, afstandene korte, og rejseoplevelsen enkel. Fra flyet er landet, og indtil man står på parkeringspladsen med bagagen i hånden, går der ofte under 15 minutter. Det er en komfort, mange ferierejsende sætter pris på.”

Stemnings-billede fra Parga. (Foto: Apollo)

Apollo vil rejse direkte fra Sønderborg til Chania og Ioannina hver uge gennem det meste af sommerferien:

Kreta er en af danskernes største ferie-favoritter. Via Apollo kan rejsende vælge alt fra familie-venlige feriebyer som Platanias og Agii Apostoli til den charmerende kystby Chania og den mere fredelige sydkyst-perle Plakias.

Ioannina giver på sin side adgang til flere af de mest populære ferie-områder på det græske fastland, heriblandt Parga, Sivota og de spektakulære bjerglandsbyer i Zagoria.

Lufthavnen i Ionnnina åbner også mulighed for ferie i Albanien eller kombinations-rejser, hvor man oplever begge lande på samme ferie. Albanien betragtes som det nye trendy land at holde ferie i, fordi priserne stadig er lave.

Til Chania flyver Apollo med Aegean Airlines hver mandag fra den 14. juni til den 2. august 2027. Til Ioannina er der afgange hver lørdag fra den 26. juni til den 28. august næste år. Her er det Air Seven, der flyver….

(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)

 

 

aug 19, 2026Leif Bomberg
Risiko for flystrejke i NorgeSkønheds-rejser hitter – også hos mænd

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

19. august 2026 CharterrejserApollo åbner fra Sønderborg, charterrejser med apollo, Jákup Sverri Kass, sønderborg lufthavn
Udvalgte rejseartikler
Apollo lancerer Kung Fu rejser til Kina
Slow Travel vinder hurtigt frem
Google gør AI fin til rejser
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
  • Huawei er nu størst i smart watches
  • OK vil sikre parkering uden skjulte gebyrer
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk