Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home App gør Thailand mere sikker

App gør Thailand mere sikker

Thailand er en af danskernes favorit-destinationer på denne årstid, hvor mange gerne vil rejse så langt bort som muligt fra kulde, regn og vind.

Ligesom de fleste andre populære rejse-destinationer er Thailand dog også ramt af kriminalitet, der retter sig imod turister.

Internationale medier har således berettet om flere episoder, hvor call-centre har været involveret i at snyde og bedrage de ofte lidt naive udlændinge.

(Foto: Thailand Tourist Police)

 

De thailandske myndigheder har derfor lanceret en ny app ved navn ”Thailand Tourist Police”, der tilbyder øjeblikkelig hjælp til turister, der er kommet i knibe.

Den gratis app til iPhone eller Android indeholder nemlig en stor og tydelig SOS knap. Trykker man på dem, kommer man i direkte kontakt med Thailands turist-politi.

App’en udnytter mobiltelefonens GPS koordinater, så politiet straks kan se, hvor opkaldet kommer fra.

(Foto: Apple App Store)

I app’en bliver turister tilbudt at chatte ”live” med politiet, der har tolke til fem forskellige sprog – engelsk, kinesisk, japansk, koreansk og russisk.

Turisterne kan også dele fotos, tekster og videoer fra deres smartphones med de politi-betjente, som de er i kontakt med via app’en.

App’en indeholder også andre praktiske features end alarmen:

Den informerer f.eks. i ”real time” om aktuelle kriminalitets-tilfælde, særlige risiko områder og, hvor man kan finde den nærmeste politistation i Thailand.

(Foto: Thailand Tourist Police)

Desuden rummer app’en også mere fredelige features som f.eks. lister på og informationer om turist-attraktioner i det område af Thailand, hvor turisten befinder sig.

Siden sin introduktion for godt en måned siden har app’en været anvendt over 1.000 gange af turister, der havde brug for assistance.

”Thailand Tourist Police” kan downloades gratis I Apples App Store eller Googles Play butik….

(Indledningsfoto: Florian Wehde / Unsplash)

 

jan 27, 2025Leif Bomberg
Lækker og dyrGratis i nationalparker i USA

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. januar 2025 Livsstil, Rejser, Rejseting, Teknologi, TurismeApp gør Thailand mere sikker, gratis app giver direkte kontakt med politiet, thailand tourist police
Udvalgte rejseartikler
Mindre farligt at rejse til Mellemøsten
Sådan rejser vi her i 2026
Danskerne slår sig mest løs i ferien
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Nubia har første mobil der kan tænke selv
  • I denne kommune bliver flest mobiler smidt ud
  • OPPO forsøger at lokke OnePlus brugere
  • Sådan går det med 3 og Telenor
  • Nu er det officielt – farvel til OnePlus
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk