Det kan godt være, at russerne ikke kan mærke Vesteuropas og USA restriktioner særlig stærkt, men i hvert fald på ét punkt er der stor mangel i det russiske.
Næsten al lufttrafik fra vestlige lande er ophørt og dermed også turister med masser af euro og dollars.
Det samme gælder krydstogter, hvor besøg i Skt. Petersborg var det store hit for amerikanere på sejladser i Østersøen.
Nu kunne det imidlertid se ud, som om Putins land får turist hjælp fra en uventet kant. Rusland er nemlig ved at blive et feriehit for rejsende fra Emiraterne. Kuwait og Saudi-Arabien.
Det er hverken sandstrande eller golfbaner, som lokker araberne til Rusland, skriver den britiske avis ”Financial Times.”

De arabiske turister vil til gengæld gerne lære at køre i tanks og håndtere et kalashnikov gevær. Desuden trækker vinterkulden, sne og besøg i Ruslands gamle zar-paladser.
Ifølge avisen er besøgstallet fra de tre golfstater fire-doblet siden 2019. Moskva har derfor gjort visa meget nemmere at få for turister fra en række lande – ikke mindst de arabiske.
Samtidig har Moskva fået flere direkte flyforbindelser til den arabiske halvø, hvor de lokale regeringer ikke deltager i restriktionerne mod Rusland på grund af Ukraine krigen.
Blandt de nyeste flyselskaber med nonstop flyvninger til Moskva er Air Arabia og Saudi-Arabiens lavpris-selskab Flynas.
Moskvas markedsføring over for den nye målgruppe af turister er helt vest-europæisk og amerikansk i stilen.

Den foregår med arabisk-sprogede kampagner på Instagram og TikTok, som viser billeder af paladser, vinter-landskaber og ”action ture.”
Sidstnævnte er det pæne ord for udflugter med indbyggede krigs-erfaringer. Kørsel i tanks, let militær træning og skydning med kalashnikov geværer.
I de to sociale medier kan man derfor se influencere i militær uniform, videoer fra sneklædte gader i Moskva eller spadsereture gennem de historiske og flotte zar-paladser.
Ruslands ekstreme klima ser til gengæld ikke ud til at skræmme araberne væk fra ferier i det store land oppe i nord:
”Vi vidste godt, at det blev koldt, men vi havde ikke regnet med så koldt. For os var det en del af oplevelsen,” siger en arabisk turist til ”Financial Times.”
Mens temperaturer på under 10 grader minus godt kan virke afskrækkende for danskere, er det et eksotisk eventyr for rejsende fra den arabiske ørken.
Turisterne fra golfstaterne booker typisk fire- og fem-stjernede hoteller i Rusland og lægger på den måde 30 procent flere penge pr. nat, end den gennemsnitlige turist fra Vesteuropa gjorde for Ukraine krigen….
(Indledningsfoto til artiklen: Artem Beliaikin / Unsplash)





Skriv et svar