Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Bedre info i Münchens lufthavn  

Bedre info i Münchens lufthavn  

I Danmark kan vi godt lide at prale af, at den digitale infrastruktur er bedre end i de fleste andre lande i Europa.

Det er i hvert fald korrekt i forhold til vores naboer i Tyskland, der f.eks stadig er plaget af langsomme 3G mobilnet i mange områder, mens hele Danmark efterhånden er helt dækket af det langt hurtigere 5G.

Tyskland kan imidlertid rose sig for at have mere avancerede – og digitale – systemer til at finde rundt i de store lufthavne.

Netop navigationen i en lufthavns mange terminaler, gates, parkeringspladser, bus-stoppesteder, butikker, restauranter, togstationer osv. kan godt være besværlig, hvis man da ikke lige har en app og en mobil i hånden.

Tysklands næststørste lufthavn i München har i et stykke tid prøvekørt store ”mobilitets-monitorer” i sin Terminal 1.

Det er gået så godt, at lufthavnen nu vil gøre skærmene permanente.

De vil blive opsat overalt, hvor man passagerer færdes, og der vil ikke kun være i afgangs- og ankomst-hallerne, ved Security og på hoved-gangene gennem lufthavnen.

De sættes også op ved busstop, parkeringshuse, togstationer. Det er ofte her, passagererne ankommer, inden de skal kaste sig ud i menneske-mylderet indendørs.

Münchens lufthavn er ikke kun langt fremme i den digitale verden med sine mobilitets-monitorer. Lufthavnen har også Snackbot robotten kørende rundt i de lange gange og store sidde-arealer og sælger vand og snacks til trængende passagerer. Robotten reagerer på tyske eller engelske tale-kommandoer. Ellers bruger man touch-skærmen øverst. Betaling sker med kreditkort. (Foto: Airport München GmbH)

Det specielle ved de nye digitale skærme er, at de tager udgangspunkt i netop dér, hvor de er placeret.

Her kan passagerer ikke kun nemt se den bedste vej til terminaler og gates, butikscentre, toiletter og restauranter med tydelig retnings- og tids-angivelse for gåturen.

De kan også få oplysninger om retningen til f.eks. taxi-holdepladsen, bil-leje-stationer, shuttle-busser, togafgange og Car Sharing udbydere.

De store skilte viser sågar i ”real time” trafik-belastningen på de omliggende motorveje, ventetider ved busstop osv.

Det kan gode lufthavns-apps også. Ganske rigtigt, men det hele bliver bare noget mere overskueligt, når man ser det i et flere meter stort format. Faktisk som et mobil display i megaformat.

Og apropos app: Man kan også få det øjeblikkelige situations-billede hældt over på sin smartphone. Bare peg dens kamera på en QR-kode, der sidder nederst på storskærmen.

I øjeblikket har Munich Airport de avancerede mobilitets-skærme placeret syv steder i Terminal 1 – bl.a. ved bagage-båndene, i afgangs- og ankomst-hallen og ved indgangen til P-hus 51.

Mange flere positioner vil blive rullet ud i den kommende tid. God idé….

(Indledningsfoto til artiklen: Airport München GmbH)

 

 

aug 25, 2024Leif Bomberg
SAS strejken udvides kraftigt onsdag10 fine rejsemål I nok ikke kender

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

25. august 2024 Lufthavne, TeknologiBedre info i Münchens lufthavn, lettere at finde rundt i storlufthavn, mobilitets monitorer, munich airport, snackbot robot
Udvalgte rejseartikler
H C Andersen på eventyr i Tyskland
Bedre turist forhold ved pyramiderne
Mallorca har dårligt vejr
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny Dyson er ikke større end en fejekost
  • Her har musen fået blæser på
  • Marshall vil lægge rock-lyd på dit tv
  • Chrome udskifter selv svage kodeord
  • Danskere ikke grønne når de køber elektronik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk