Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Bedre lyd til flyrejsen

Bedre lyd til flyrejsen

En del flyrejsende nøjes med at høre musik og podcasts, som de henter trådløst fra deres smartphones.

Vil man til gengæld se og høre, hvad flyselskabet byder på i sit inflight entertainment program, kræves normalt hovedtelefoner med kabel og 3.5 mm stik.

Her har den lille AirFly Pro gadget fra Twelve South længe været en praktisk lille hjælper.

(Foto: Twelve South)

Det er en lille dongle, som puttes i hovedtelefon stikket i sæderyggen foran en. Her forvandler den lyden til trådløs, så man kan bruge sine små Bluetooth øretelefoner.

AirFly Pro donglen kan også være praktisk til andre formål, hvor man henter sin lyd og musik fra enheder, der ikke har Bluetooth indbygget. Det kan f.eks. være en ældre cd-afspiller eller en fitness maskine.

Nu har Twelve South moderniseret og forbedret sin storsælgende AirFly Pro og tilføjet et 2 til navnet.

(Foto: Twelve South)

Nyheden genopfinder ikke hjulet. Den er stadig en dongle, som stikkes i (fysiske) hovedtelefon-stik for at skabe trådløst audio via Bluetooth.

Det foregår først og fremmest med bedre lydkvalitet end tidligere, fordi den nye AirFly Pro 2 indeholder Qualcomms seneste QCC3056 audio processor.

Ifølge Twelve South skal det sikre et mere dynamisk lydbillede med mindre forsinkelse, så både film, tv-serier, musik, podcasts og spil fungerer bedre på flyet.

Samtidig skal den nye chip i AirFly Pro 2 reducere baggrunds-støjen, hvilket ofte er vigtigt ombord på et passagerfly.

Meget praktisk har Twelve South også forsynet sin lille dongle med en rigtig volumen knap, så man ikke behøver at bruge skærmens.

Endelig tilbyder AirFly Pro 2 nu moderne ”multipoint” kommunikation, så to brugere kan streame lyden på samme tid.

AirFly Pro 2 er til salg nu og koster 60 dollars, 60 euro eller omkring 450 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Twelve Sound)

Den lille AirFly Pro 2 dongle kan også være praktisk i motionscentret. (Foto: Twelve South)

(Foto: Twelve South)

 

mar 28, 2025Leif Bomberg
Ingen terror i HeathrowNy MSC kæmpe klar til første krydstogt

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

28. marts 2025 Livsstil, Rejseting, Teknologiairfly pro 2, Bedre lyd til flyrejsen, bluetooth, dongle forvandler kablet lyd til trådløs, twelve south
Udvalgte rejseartikler
De 20 bedste byer i Europa til god mad
Berlin kopierer København
De bedste rastepladser i Tyskland
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk