Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Billigere billetter til og fra Karup

Billigere billetter til og fra Karup

Midtjyllands Lufthavn, som i gamle dage hed Karup, har haft store problemer med at skaffe passagerer nok til, at der kunne opretholdes en fast rute mellem det jyske og København.

Særligt galt har det været i tiden efter Corona pandemien, hvor flere flyselskaber har forsøgt sig med ruten.

Med skiftende held, for Midtjyllands Lufthavn har været lukket i perioder og overlever i dag kun på grund af et årligt million-tilskud fra staten.

Siden oktober har det lille hollandske flyselskab AIS Airlines haft ok opbakning fra især forretningsfolk på de tidligere morgen-afgange mellem Karup og København.

Til gengæld har flyene været meget tomme på andre tidspunkter af døgnet. Et problem, som AIS og Midtjyllands Lufthavn nu vil løse med billigere billetter til studerende, pensionister og andre private kunder.

Der vil kun være et begrænset antal billigere flybilletter og kun på bestemte afgange. Til gengæld kan man komme fra København til Midtjylland eller den modsatte vej for 499 kroner one-way.

Rabat-billetterne sættes til salg hver den første i måneden klokken 12:00. De gælder så for flyvninger i den efterfølgende måned.

Flyveturen fra Karup til København varer under en time. AIS Airlines har i øjeblikket tre daglige afgange hver vej….

(Indledningsfoto til artiklen: Midtjyllands Lufthavn)

 

 

feb 7, 2024Leif Bomberg
SAS igen klart foran NorwegianTag ikke koraller med hjem fra ferie

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

7. februar 2024 Flyselskaber, Lufthavneais airlines, karup, midtjyllands lufthavn
Udvalgte rejseartikler
Berømt London gade kun på gåben
Apollo rejser til Zanzibar
Nu kan børn bruge Rejsekort app
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OnePlus breder sig
  • Spar penge ved at køre på ferie i elbil
  • Klassisk design og tysk vellyd
  • Nu går OnePlus til angreb
  • Kommer Samsung med tre eller fire foldbare?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk