Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Bliver town sizing det nye rejsehit?

Bliver town sizing det nye rejsehit?

Hvert år har nye buzz-words og mode-begreber i rejsebranchen.

For nogle år siden blev padel-sporten det helt stuure nummer, og turist-hoteller fik travlt med at indrette baner til formålet.

Lige så længe har begrebet overturisme huseret, hvor turisten risikerer at blive både offer og gerningsmand på samme tid.

Sidste år blev coolcation et vigtigt nyt fænomen, hvor turister begyndte at søge bort fra hedebølger og naturbrande ved Middelhavet for i stedet at finde en mere kølig ferie oppe i det nordlige Europa. I denne sommer har coolcation fået sit store gennembrud.

Et af problemerne med storbyer er, at deres seværdigheder er overrendte, og man må stå i kø for at komme ind. (Foto er AI genereret af Trends & Travel)

Hvad bliver mon så det næste buzz-word, som vi skal vænne os til. Det kunne meget vel være ”town sizing”.

Det er samrmensat af de to engelske ord ”down-sizing” og ”town” og illustrerer ganske enkelt en trend, der går bort fra at holde ferie i ofte stressede og travle storbyer.

I stedet skal man gå efter mindre byer, der er knap så kendte, men sagtens kan rumme lige så spændende attraktioner i form af kultur, spisesteder og natur-oplevelser.

Meningen er, at man skal gå ned i tempo i sin ferie. Slappe bedre af og stoppe jagten efter at nå så mange seværdigheder som muligt i sin ferie.

Ærøskøbing er den eneste danske by med i Top-50. Her ses den idylliske Søndergade. (Foto: Erik Christensen / Wikimedia)

Måske slipper man ligefrem få at stå i lange køer og opdager, at priserne generelt er lavere i takt med destinationens størrelse og berømmelse.

Nu har den internationale rejseportal HomeToGo lavet en hitliste over byer i Europa, der nærmest er en hemmelighed for turister. Altså helt oplagte til town-sizing ferier.

Kun en enkelt dansk by er fredelig nok til at lande i HomeToGo’s Top-50. Det er Ærøskøbing på 36. pladsen med en store på 50,63.

Top-10 listen fra HomeToGo ser ellers således ud:

  1. Sozopol i Bulgarien med 57,74 point
  2. Beddgelert i Wales – 57,20 point
  3. Vogué i Frankrig – 57,00 point
  4. Bacharach i Tyskland – 56,51 point
  5. Potes i Spanien – 56,05 poin
  6. Vianden i Luxembourg – 56,01 point
  7. Dinant i Belgien – 55,97 point
  8. Saaremaa i Estland – 55,84 point
  9. Lake Bohenj i Slovenien – 55,84 point
  10. Chiavenna i Italien – 55,61 point

 

Den komplette Top-50 liste kan studeres via følgende link.

Selvfølgelig er ikke alle små og mindre byer interessante. Derfor gælder det om at finde attraktive alternativer til de overfyldte storbyer. Byer med nogenlunde de samme seværdigheder, men har færre besøgende.

Samtidig vil de mindre byer ofte føles mere autentiske. I stedet for internationale kæder finder man lokale cafeer, restauranter med ejeren som tjener eller butikker med regionens originale specialiteter.

Endelig er det nok også nemmere at komme i kontakt med og hygge-snakke med byens indbIndlægyggere….

(Indledningsfoto til artiklen: Lidia Stawinska / Unsplash)

Her ses de ti bedste byer til town-sizing i Europa med detaljerede priser og karakterer. (Illustration: HomeToGo)

 

aug 27, 2026Leif Bomberg
Lang lyserød limo i MetroenHer rejser danskerne til med Ryanair

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

27. august 2026 Analyser, Livsstil, Rejser, Trends, TurismeBliver town sizing det nye rejsehit?, hometogo, trends bort fra storbyer
Udvalgte rejseartikler
Skønheds-rejser hitter – også hos mænd
Norge får smukt hval museum
Verdens 25 bedste rejse-lande for pensionister
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her råber Sony rigtig højt
  • Luksus og lækkert fra Xiaomi
  • Nu kan børn også bruge MobilePay
  • Huawei er nu størst i smart watches
  • OK vil sikre parkering uden skjulte gebyrer
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk