Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Boeing har igen tekniske problemer

Boeing har igen tekniske problemer

Amerikanske Boeing flyver åbenbart ind i den ene turbulens efter hinanden og bliver nu forsinket yderligere i lanceringen af en ny model.

I forbindelse med test-flyvninger af den fremtidige Boeing 777X har der vist sig tekniske problemer i sammenføjningen af de store jetmotorer og flyets vinge.

Det skete under en planlagt inspektion, efter at det store fly havde gennemført en fem-timers test-flyvning fra Hawaii til Seattle i det nordvestlige USA.

Også på andre testfly af samme type har man konstateret revner i den pågældende del af skroget, fortæller branche-mediet ”The Air Current.”

Boeing har omgående stoppet videre testflyvninger med 777X og 777-9 modellerne. Samtidig er de amerikanske flysikkerheds-myndigheder FAA orienteret om problemet.

Den fejlbehæftede komponent er placeret ”som en strukturel del mellem jetmotoren og flyets vinge.” Delen anvendes kun i 777-9 og 777X og sidder ikke i andre Boeing fly. (Foto: Boeing)

Boeing har planlagt 777X som efterfølger til de populære 777 modeller, der har været anvendt med succes i næsten ti år hos mange flyselskaber verden over.

777X skulle egentlig have været klar til levering i 2020, men er senere udsat til 2025. Spørgsmålet er nu, om flyet ikke bliver yderligere forsinket.

Boeing 777-9 er tænkt som den større variant af det nye fly med plads til 426 passagerer. Flyene er især beregnet til længere flyruter som f.eks. over Atlanten.

Tidligere i år fløj Boeing ind i en større skandale, da en af dørene i et Boeing 737 MAX fly fra Alaska Airlines faldt ud, mens flyet befandt sig i 5.000 meters højde.

Heldigvis kom ingen mennesker til skade, men flytypen fik start-forbud i en periode, indtil fejlen blev opdaget. Det viste sig, at dørpanelet manglede flere bolte, som skulle have holdt det på plads.

I mellemtiden har Boeing måttet erkende, at fabrikken ikke havde styr på kvalitets-kontrollen og har måttet omlægge en stor del af sin flyproduktion….

(Indledningsfoto til artiklen: Boeing) 

 

 

aug 20, 2024Leif Bomberg
Disney Cruise Line får otte nye skibeDe 100 bedste rejsemål i Tyskland

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

20. august 2024 Flyfabrikkerboeing 77-9, boeing 777x, Boeing har igen tekniske problemer, FAA, revner i vingen
Udvalgte rejseartikler
De bedste storbyer at gå ture i
Apollo åbner til Peloponnes
Sommerferien kan snildt holdes på budget
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Briter under 16 får No Go i sociale medier
  • AI-smart møde-assistent kan meget mere
  • Firefox browser får gratis VPN
  • Gode råd til elbilen på ferie
  • LEGO gør Pokemon levende
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk