Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home British Airways hjælper handicappede med ny tech

British Airways hjælper handicappede med ny tech

Næste gang, I flyver fra den stor John F. Kennedy lufthavn i New York (JFK), skal I ikke undre jer, hvis I bliver overhalet i terminalen af en elektrisk rullestol uden passager i.

Når I så ser samme rullestol nogle minutter senere komme drønende den modsatte vej, men denne gang med menneske ombord, vil I forstå, at I oplever det nyeste i high tech til lufthavne. Det er selvkørende eller autonome rullestole.

British Airways (BA) prøvekører i øjeblikket den nye type rullestole i JFK, inden de i løbet af foråret slippes fri i Terminal 5 i Londons Heathrow lufthavn. Den er så at sige BA’s egen hjemmebane.

Teknologien ombord på de nye lufthavns-køretøjer kan minde en del om, hvad vi kan også kan sei de seneste personbiler:

Sensorer forhindrer, at rullestolen kolliderer med andre. Den kan selv finde rundt i lufthavnens virvar af gange og gates, uden at personale skal være med.

(Foto: British Airways)

Passageren kan også via et indbygget touch display programmere rullestolen til at besøge alle mulige restauranter og butikker i lufthavnen, inden den til sidst kører ud til den rigtige gate – og til tiden naturligvis. Den autonome stol holder øje med klokkeslæt og afbryder hyggen, hvis den går ud over den planlagte rejse.

British Airways forestiller sig, at lufthavne indrettes med særlige p-pladser til rullestolene – eventuelt placeret ved siden af bagage-vognene. Her kan stolen selv finde tilbage til og få opladet batteriet, mens den har en pause.

Topfarten er ti kilometer i timen, så kørestolen vil ikke slå nye tempo-rekorder. På den anden side kan man kun sjældent nå op på den hastighed selv, når man er på gåben i terminalen – og med sin trolley kuffert på slæb.

Den selvkørende rullestol er blot ét element i et omfattende projekt på fem år, hvor British Airways vil forbedre kunde-oplevelsen med både ny teknologi og modificering af gamle procedurer.

British Airways investerer     (6,5 mia. GBP) i dette projekt og har allerede fået stor positiv respons. Kunde-tilfredsheden hos passagerer, der kræver ekstra hjælp, er mere end fordoblet….

 (Indledningsfoto til artiklen: British Airways)

Via et display på kørestolen kan brugeren bede køretøjet besøge f.eks. restauranter, sikkerheds-kontrol og butikker i lufthavnen, inden den triller til den gate, hvor afgangen går fra. Dewn modsatte vej kan rullestolen afhente sin passager ved gaten og fragte ham eller hende til paskontrol, bagage-bånd og ud til taxaen. (Foto: British Airways)

mar 1, 2020Leif Bomberg
Tag hjertet med på ferienAmerikanske lufthavne tager tid

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

1. marts 2020 Rejserautonom kørestol, british airways, heathrow, jfk
Udvalgte rejseartikler
Apollo får 1.300 ferie-villaer
Mange danske familier leger Vinter-OL
Falck flyver de første skiskader hjem
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Super hurtig gamer mus kan nu købes
  • Microsoft dropper printer support i Windows
  • Her er robotternes helt store gala show
  • Over fire timers daglig skærmtid skader børn
  • Dyrere at streame tv og film
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk