Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home CPH fylder 100 år i morgen

CPH fylder 100 år i morgen

Den internationale civil-luftfart er stadig forholdsvis ung.

Efter anden verdenskrig begyndte passagerfly at dukke op, som kunne tilbagelægge længere strækninger.

Ofte var det den legendariske Douglas DC3, der var ombyggede militærfly, som tidligere havde transporteret fragt eller faldskærms-tropper.

Det første fly klar til start for 100 år siden. (Foto: Københavns Lufthavn)

Lidt senere kom DC4, der havde fire motorer i stedet for de to på sin berømte lillebror.

Dengang var flyrejser også meget dyre, så almindelige mennesker slet ikke havde råd til at på vingerne.

Først, da passagerfly med jetmotorer dukkede op i 1960’erne, skete revolutionen. Nu kunne mange flere rejse langt og hurtigt til overkommelige priser.

Den første terminal i 2025 så lidt idyllisk ud derude på marken på Amager. (Foto: Københavns Lufthavn)

Det var også i samme periode, at charter-ferien erobrede Danmark. Med Spies og Tjæreborg, der havde hver sit flyselskab med henholdsvis amerikanske Boeing og franske Dassault xccc i flåden.

Alle disse ting og meget mere har Københavns Lufthavn – i gamle dage blot Kastrup – oplevet på nærmeste hold.

I morgen påske-søndag fylder Danmarks ældste lufthavn 100 år. Stort til lykke.

Den 12. april 1939 blev Københavns første moderne lufthavns terminal indviet, der var tegnet af den berømte danske arkitekt Vilhelm Lauridsen. (Foto: Københavns Lufthavn)

 

Ikke mange andre større lufthavne i verden har lige så mange år på bagen. Et par enkelte flyselskaber som f.eks. hollandske KLM har.

Faktisk var det også et hollandsk bygget Focker fly, der som det første lettede med passagerer fra græsmarken på Amager den 20. april 1920. Med kurs mod Berlin med fire rejsende ombord.

Fra den dag var Danmark forbundet med verden via luften – ikke kun via landvejen eller skibe på havet. Københavns Lufthavn med sit enlige træhus som terminal var indviet.

Lufttrafikken var stadig overskuelig lige før anden verdenskrig. Der var heller ikke brug for så mange flyveledere i et stort tårn som i dag. (Foto: Københavns Lufthavn)

 

Siden er lufthavnen med kodenavnet CPH vokset og vokset. I 2024 rejste knap 30 millioner passagerer gennem terminaler og gates, og Københavns Lufthavn har udviklet sig til at være en af Danmarks største arbejdspladser.

2024 var også et succes-år efter en periode med nedtur, mens Danmark og verden lå underdrejet med Corona virus.

Sommeren var en af de bedste i lufthavnens historie, og flere gange i 2024 slog antallet af passagerer rekord.

Københavns Lufthavn set ovenfra under anden verdenskrig. (Foto: Københavns Lufthavn)

 

Fremgangen er fortsat her ind i 2025, hvor lufthavnen her i sommer-sæsonen byder på 315 flyruter ud i verden. Flere end nogensinde før.

”De fleste danskere har et forhold til Københavns Lufthavn. De forbinder vores terminaler med nogle af de mest glædelige, skelsættende og dannende oplevelser i deres liv. At rejse giver oplevelser, nye relationer og kultur-udveksling,” forklarer Lars Nørby Johansen. Han er bestyrelsesformand i Københavns Lufthavn.

”Samtidig bidrager Københavns Lufthavn som en stor arbejdsplads til Danmarks eksport til gan for erhvervsliv og dansk økonomi. Hvert år går tusinder af tons fragt og cargo via lufthavnen,” fortsætter han.

 

Lufthavnen er for længst begyndt at fejre sin runde fødselsdag. Det sker faktisk fordelt på hele 2024, hvor både passagerer, ansatte og lufthavnens naboer på Amager deltager.

Lufthavnens egen personale-fest holdes ikke i lufthavnen selv, hvor man ellers har mange store bygninger som f.eks. gamle terminaler eller flyenes hangarer.

I stedet har lufthavnen flyttet den store hyldestfest ind i midten af København, hvor den viregå i juli i Øksnehallen i den gamle Kødbyen tæt på hovedbanegården….

(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

I 1960 var det stadig dyrt og noget særligt at tage et fly til udlandet. (Foto: Københavns Lufthavn)

Ti år senere var flyrejser blevet meget billigere takket være større passagerfly med jetmotorer. (Foto: Københavns Lufthavn)

 

Skannere i lufthavnens Security er sket ikke noget nyt fænomen. Den første blev installeret for over 50 år siden. (Foto: Københavns Lufthavn)

En historisk dag, som de fleste voksne danskere husker. Danmarks fodboldherrer vender tilbage fra Göteborg i 1992 efter at have vundet EM for første og indtil videre eneste gang.. (Foto: Københavns Lufthavn)

Et kig ud i fremtiden. I 2028 skal lufthavnens nye terminal-område stå færdigt. Det får også mange flere bagage-bånd end i dag. (Foto: Københavns Lufthavn)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

apr 19, 2025Leif Bomberg
Lettere at flyve til KinaNy Disney kæmpe er i vandet

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

19. april 2025 Lufthavne, Rejser, Turisme, Underholdningcph 100 år, CPH fylder 100 år i morgen, københavns lufthavn, rund fødselsdag
Udvalgte rejseartikler
Storebælt slår rekorder
Vores ferie rejsevaner ændrer sig
Canada og Mellemøsten vinder frem
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Nu kan I købe en hjemme-robot i guld
  • Er OnePlus gledet ind i en krise?
  • Sony vil også noget med vinyl-lyd
  • Her er de nye emojis til iPhone
  • Hvad koster det at bruge elbil om vinteren?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk