Selvom danskerne er ret irriterede over regeringen i Washington og bliver væk fra USA i ti-tusindvis, besøger mange amerikanere fortsat Danmark og Europa.
Det mærker man bl.a. i Københavns Lufthavn, hvor flyene fra USA er fyldt pænt op med amerikanere.
De vil gerne opleve ”den gamle verden”, der er så meget forskellig fra deres eget land.
Amerikanerne mener heller ikke, at deres eget land er verdens bedste. I hvert fald ikke, hvis man kan stole på den årlige rangliste, som det respekterede amerikanske nyheds-medie ”US News & World Report” netop har udsendt i en 2026 udgave.
Her ligger Danmark som nummer to – kun overgået af Schweiz som verdens bedste land. USA selv lander helt nede på en 18. plads!

Ifølge den nye amerikanske analyse er Schweiz verdens bedste land. (Foto: Patrick Robert Doyle / Unsplash)
Ifølge analytikerne brillerer Danmark med et ”utroligt stærkt socialt sikkerhedsnet og yderst succesrige rammer for det civile samfund og institutionerne.”
Derudover hører danskerne til de sundeste mennesker i verden. Samtidig er den danske regering og infrastruktur verdens næstbedste.
Formentlig er data til rapporten fra US News & World Report” indsamlet, før vores seneste folketingsvalg den 24. marts. Efter det har Danmarks nu være i regerings-krise i ni uger.
Markant på den nye rangliste er i øvrigt, at de 13 bedste lande i verden i amerikanernes opfattelse alle ligger i Europa.
Australien, Canada og Japan kommer længere nede i Top-20, hvor Kina og Rusland slet ikke optræder.

USA lander kun på en 18. plads på den nye amerikanske rangliste. (Foto: Nik Shuliahin / Unsplash)
”US News & World Report” har lavet sin rapport sammen med forskere på Wharton School på University of Pennsylvania.
De har bl.a. brugt data fra FN, Verdensbanken og forskellige NGO’er. Hvad der mangler er en rundspørge blandt almindelige amerikanere.
Analytikerne forklarer, at de lande klarer sig bedst, som har skabt en ligevægt mellem de fleste eller alle dele af det samfund. Altså ikke kun er bedst på et enkelt område.
Den nye rangliste bygger på data i otte kategorier – kultur og turisme, erhvervs-udvikling, regering, sundhed, infrastruktur, natur, chancer for karriere og involvering af borgere.
Hver kategori har under-punkter – i alt 24. Tilsammen skaber de 100 enkelte indikationer, der afslører et lands nationale velbefindende.
Her er så til sidst en Top-20 oversigt over de lande, som amerikanerne opfatter som verdens bedste:
- Schweiz
- Danmark
- Sverige
- Tyskland
- Holland
- Norge
- Storbritannien
- Finland
- Luxembourg
- Østrig
- Belgien
- Frankrig
- Irland
- Australien
- Island
- Singapore
- Japan
- USA
- Canada
- Sydkorea
(Indledningsfoto til artiklen er AI-genereret af Trends & Travel)





Skriv et svar