Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Danmark får mange nye fjernbusser

Danmark får mange nye fjernbusser

Tyske Flixbus og Molslinjens Kombardo Express busser får snart skarp konkurrence. Det samme gør DSB og de danske indenrigsfly.

Danmarks største busselskab VIKINGBUS lancerer nemlig et nyt fjernbus-koncept – Fleet. Det åbner den 30. marts med busforbindelser mellem 19 danske byer og mindst 160 afgange om ugen.

Priserne begynder ved 79 kroner for en busrejse på tværs af Danmark.

Målgruppen er især unge mellem 18 og 30 år, der ifølge VIKINGBUS savner et fleksibelt og moderne alternativ til de eksisterende leverandører af offentlig transport i Danmark.

Fleet vil forbinde 19 danske byer med mindst 160 busafgange om ugen. (Foto:Nikolaj Trane Kastenberg / Fleet).

VIKINGBUS råder over flere end 800 busser. Selskabet kan derfor tilpasse udbuddet af ruter og afgange med kort varsel, alt efter hvor mange der har booket billet.

Fleksibiliteten i det nye fjernbus koncept understreges også af, at Fleet vil give 24 timers pladsgaranti til sine gæster.

Bestillinger foregår som udgangspunkt via den nye Fleet Bus app, som kan downloades til både iPhone og Android. Booking kan allerede foretages fra i dag.

I app’en kan kunderne også følge den bus’ geografiske position, som de har købt billet til. Det er en funktion, der bl.a. er kendt fra taxa-alternativet Uber, som ikke findes i Danmark.

VIKINGBUS har 800 busser, som kan sættes ind på de nye Fleet ruter, hvis der bliver behov for det. (Foto:Nikolaj Trane Kastenberg / Fleet).

Fra begyndelsen skal Fleet køre mellem København, Aarhus, Odense, Middelfart, Vejle, Horsens, Silkeborg, Viborg, Herning, Holstebro, Kolding, Vejen, Esbjerg, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Skanderborg, Randers og Aalborg.

VIKINGBUS lover, at nye byer vil blive tilføjet og antallet af busser udvidet løbende.

Selve VIKINGBUS blev skabt som en fusion af flere selskaber i 2021. Selskabet har i dag over 1.500 medarbejdere, der udfører mini-, rute- og turistbus-kørsel i Danmark og Europa….

(Indledningsfoto til artiklen: Fleet / Facebook)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mar 8, 2023Leif Bomberg
Tyskland dyrt at holde ferie i22,1 mio. fløj via København i 2022

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

8. marts 2023 Rejser, TrendsBILLIGE FJERNBUSSER, fleet, vikingbus
Udvalgte rejseartikler
SAS flyver til sol og storbyer
Rejsekortet bliver til Basiskort
De sikreste lande at rejse i
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Giv stuen ægte Lamborghini lyd
  • Så lille kan et stort lager blive
  • Børn vil da også have god lyd
  • Kaffe med udendørs flair
  • Disse mobiler købte vi i oktober
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk