Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Danskere vil bruge mere på rejser

Danskere vil bruge mere på rejser

Alle ting bliver dyrere i disse tider. Det hører man hver dag folk klage over, selvom det ikke altid er helt rigtigt.

Mange ferierejser er ganske rigtigt steget i pris, men man kan stadig finde billige flybilletter, der ikke blevet dyrere, hvis man kigger grundigt på nettet.

Alligevel er danskerne parate til at bruge flere penge på deres næste ferierejse.

57 procent siger således, at de planlægger at øge deres rejsebudget over de næste år, viser en ny rundspørge fra den store dansk-baserede rejseportal momondo.dk

Momondo bygger sin nye analyse på en global ”What The Future” rapport og har suppleret med tal fra sine egne computere.

De afslører så, at rejse-oplevelser har højeste prioritet hos 64 procent af danskerne i de kommende fem år.

Det vil sige, at rejser er vigtigere end traditionelle forbrugsmål som f.eks. boligkøb, ny bil, personlig selvforkælelse og underholdning.

(Grafik: Momondo)

”Den nye undersøgelse viser, at flertallet af danskere prioriterer oplevelser og gode minder højere end materielle ting,” forklarer Per Christiansen. Han er rejse-ekspert hos momondo.

”Når folk sætter rejser øverst på ønskelisten, handler det om, at danskerne er eventyr-lystne og nysgerrige på noget, der er større end dem selv,” fortsætter han.

Ifølge den nye undersøgelse forventer 69 procent af danskerne, at det vil blive dyrere at rejse i de kommende år. 73 procent regner med, at det er flybilletterne, der får det største nøk opad.

Ifølge undersøgelsen forventer 69% af danskerne, at omkostningerne ved at rejse vil stige i de kommende år, og 73% regner med, at det er flypriserne, der får det største nøk opad.

Den opfattelse er momondo ikke helt enig i. Ifølge rejseportalen er der f.eks. gode og billige tilbud at finde, hvis man vil og kan rejse i februar.

Man kan f.eks. rejse tur / retur fra København til Palma de Mallorca for kun 1.050 kroner i gennemsnit. I de næste seks måneder vil samme billet stige til 1.687 kroner.

Man kan også tage til Malaga i Spanien og hjem for kun 1.262 kroner i snit. Det er 600 kroner mindre end den typiske pris for samme tur  / retur billet fra marts og fremover.

Oversigten fra momondo.dk viser eksempler på flybilletter i Københavns Lufthavn, der er lavere her i februar end i perioden fra marts til juli….

(Indledningsfoto til artiklen: Momondo)

 

 

jan 30, 2025Leif Bomberg
Wifi koster fortsat hos NorwegianHusk at tjekke før skiferien

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. januar 2025 Analyser, Rejser, Trendsbilletpriser i februar, Danskere vil bruge mere på rejser, momondo
Udvalgte rejseartikler
Airbnb åbner socialt medie
Her kan du få ferie på recept
Tyskland er stærk i rejser
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Giv stuen ægte Lamborghini lyd
  • Så lille kan et stort lager blive
  • Børn vil da også have god lyd
  • Kaffe med udendørs flair
  • Disse mobiler købte vi i oktober
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk