Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Danskerne vil gerne til Italien

Danskerne vil gerne til Italien

I sommers var det landene på Balkan, der hittede hos rejse-søge-maskinen momondo.

Her var det noget billigere at holde sommerferie end i de klassiske rejse-lande langs Middelhavet.

Nu ser trenden imidlertid at bevæge sig vestpå. I hvert fald kan momondo mærke en kraftig stigning i søgninger på flyrejser til Italien i dette efterår.

Olbia på Sardien er populært hos danskere på ferie i efteråret. (Foto: Massimo Virgilio / Unsplash)

Forklaringen er formentlig, at billetpriser til en række italienske destinationer er faldet med op til 35 procent i de senere uger.

Olbia på Sardinien har således oplevet mere end en tre-dobling af søgninger, når man sammenligner med efteråret i 2023.

Også Verona, som mange danske fodboldfans forbinder med Preben Elkjær, har stor fremgang. Faktisk mere end en fordobling af søgninger.

Momondo oplyser, at det billigste rejsemål i Italien i øjeblikket er Milano. Her kan en tur/retur billet fra København købes for i gennemsnit 1.091 kroner.

(Grafik: momondo.dk)

Meget dyrere er det ikke at flyve til Verona. En retur-billet koster typisk 1.263 kroner. Det er 35 procent lavere end for et år siden.

Samme store prisfald på 35 procent har også Genua ved den italienske riviera oplevet i dette efterår.

Momondos rejse-ekspert Per Christiansen tilføjer, at det også godt kan betale sig at kigge andre steder ved Middelhavet end lige Italien.

Flyrejser til Thessaloniki i Grækenland er f.eks. faldet med 17 procent, mens det er 11 procent billigere at flyve tur/retur mellem København og Split i Kroatien.

(Grafik: momondo.dk)

Desværre er den uge i efteråret, hvor billetpriserne er lavest den, som vi lige nu er ved at forlade. Nemlig uge 38.

Her kan man spare op mod 43 procent i forhold til uge 44, der er efterårets dyreste hos momondo….

(Indledningsfoto til artiklen: Andrej Lisakov / Unsplash+)

 

sep 20, 2024Leif Bomberg
Apple Kort app bliver bedreStrejke i Bruxelles lufthavn

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

20. september 2024 Analyser, Rejser, TrendsDanskerne vil gerne til Italien, efterårsferier, italien trendy, momondo
Udvalgte rejseartikler
De 10 bedste strande i Europa
Nordlyset er vildt populært
CPH fylder 100 år i morgen
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Det er dyrt at gå på slankekur
  • Sony er tilbage med luksus-telefon
  • Vi bruger offentlige apps mere end sociale medier
  • Tre gange så meget skærmplads til laptops
  • Selv docking stationer kan være pæne
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk