Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home De bedste byer at besøge i 2023

De bedste byer at besøge i 2023

København ligger langt nede på listen over de 20 bedste byer at rejse til Europa i år. Til gengæld kan Warszawa i Polen og Athen i Grækenland glæde sig over at ligge i toppen.

Det fremgår af den store webside ”European Best Destinations” (EBD), der hvert år foretager en stor online-afstemning om, hvor det ville være en god idé at tage på byferie til.

I år deltog et rekord-antal af 700.000 rejseglade mennesker fra 178 i analysen. De havde 400 byer i Europa at vælge imellem.

Turist-klassikeren Athen er den næstbedste by at besøge i 2023. (Foto: Arthur Yeti / Unsplash)

Afstemningen foregik mellem den 20. januar og den 10. februar, så resultaterne er næsten så dugfriske, som de kan blive i så stor en undersøgelse.

København er den eneste skandinaviske by, som lander i Top-20 hos EBD. Det er vel i sig selv en præstation ud af 400 mulige byer. En 15. plads er dog nok lidt lavt i den danske hovedstads selv-opfattelse.

Årets hitliste indeholder en skønsom blanding af velkendte turist-klassikere og små overraskelser af byer, som de færreste vel vil tage med i deres ferieplanlægning.

Her er de 20 byer i Europa, som European Best Destinations anbefaler som de bedste her i 2023:

  1. Warszawa i Polen
  2. Athen i Grækenland
  3. Maribor i Slovenien
  4. Wien i Østrig
  5. Citadella i Italien
  6. Essen i Tyskland
  7. Veszprem i Ungarn
  8. London i Storbritannien
  9. Grenoble Alpes i Frankrig
  10. Mannheim i Tyskland
  11. Porto-Santo på Madeira i Portugal
  12. Toledo i Spanien
  13. Faial på Azorerne
  14. Rhodos i Grækenland
  15. København i Danmark
  16. Tossa de Mar i Spanien
  17. Ascona-Locarno i Schweiz
  18. Milos i Grækenland
  19. Prag i Tjekkiet
  20. Soller i Spanien

 

Polens hovedstad Warszawa scorer den eftertragtede førsteplads på grund af sin historie, kultur, shopping-muligheder og familie-venlige attitude.

Warszawa regnes desuden som en af de sikreste storbyer for turister. Faktisk tre gange mere tryg at besøge end Paris og dobbelt så sikker som Rom.

Ifølge EBD anbefales Warszawa især til city breaks, foodies, kultur, instagrammere, forelskede par og familier.

At Athen ender på andenpladsen, er mindre overraskende. Grækenlands hovedstad er en af de største turistbyer i Europa på grund af sin smukke historie med Akropolis i spidsen.

Maribor fra Slovenien på tredjepladsen er nok en overraskelse for mange. (Foto: Visit Maribor)

Analysen fremhæver også Athens kulinariske kvaliteter, de smukke landskaber, den vibrerende kultur-scene og spændende natteliv.

De bedste ting ved Athen skal være kulturen, historien, gadelivet, shopping og natteliv. Byen er oplagt for instagrammere, forelskede, familier og foodies.

København beskrives i øvrigt som en af Europas mest trendy hovedstader og anbefales især til foodies – turister, der rejser for at spise godt.

Desuden fremhæver EBD den danske hovedstad for sine forlystelsesparker (Tivoli), til shopping, natur-besøg, familie-ferier og store udvalg af øl.

(Indledningsfoto fra Warszawa til artiklen: Piotrgorzko / Pixabay)

 

 

feb 18, 2023Leif Bomberg
Med Ryanair fra CPH til PisaFlix vil køre tog i Danmark

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

18. februar 2023 Analyser, Rejser, Underholdningde 20 bedste byer at besøge i 2023, european best destinations
Udvalgte rejseartikler
Vi rejser da gerne med eks-kæresten
Kan man stole på sne-garantier?
De 15 sikreste byer at besøge i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
  • Elprisen eksploderer i aften i Østdanmark
  • Apple iPhone 17e kommer den 4. marts
  • POWER åbner nu på Fisketorvet
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk