![](https://usercontent.one/wp/www.trendsandtravel.dk/wp-content/uploads/2019/03/cruise-destinationer-1-679x453.jpg)
Flere og flere mennesker tager på krydstogt – og ikke uden grund. Man kan få nogle dejlige dage med forkælelse og frisk havluft. Man kan se smukke dele af denne klode. Og priserne på et krydstogt er kommet ned I pris, så de fleste kan være med.
Står I så med det store spørgsmål, hvor det næste cruise skal gå hen, kan I måske skele til, hvad eksperterne siger.
Grækenland og Barbados, lyder dommen fra den britiske krydstogt industri. Den uddeler hvert år Wave Awards til både destinationer, rederier, agenter, bloggere i og alle mulige andre kategorier.
Vinderne findes ved at indsamle bud fra både industri eksperter og fra publikum, der har været ude at sejle med krydstogt skibene.
Grækenland – se indledningsfoto – fik årets Wave Award 2019 af branchen, mens forbrugerne placerede grækerne på en andenplads. De syntes til gengæld, at Barbados skulle være nummer ét,
![](https://usercontent.one/wp/www.trendsandtravel.dk/wp-content/uploads/2019/03/cruise-destination-royal-carib-2.jpg)
Roal Caribbean blev kåret som årets bedste krydstogt rederi. Her ses det imponerende Navigator of the Seas. (Foto: Roycal Caribbean)
Begge destinationer har da også deres store kvaliteter og attraktioner:
Barbados har “bounty-land” atmosfæren og over 120 kilometer sandstrand, som FN har kåret som en verdensarv.
Grækenland har over 2.000 øer, man kan rejse til. Langt fra alle får besøg af krydstogtskibe – måske meget godt. Til gengæld sikrer det græske klima, at man kan “cruise” stort set hele året.
Årets bedste krydstogt-rederi blev Royal Caribbean foran MSC Cruises. I kategorien luksus kryds gik Wave Awards 2019 til Seabourn foran Crystal Cruises.
Englænderne placerede Avalon Waterways som bedste rederi for flod-krydstogter i verden, mens G Adventures er tidens nummer ét i cruises, der har karakter af ekspeditioner….
Skriv et svar