Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home De billigste storbyer at holde ferie i

De billigste storbyer at holde ferie i

Denne sommer har mange nok oplevet på egen krop og tegnebog, at det er blevet dyrere at holde ferie i de populære storbyer i Vesteuropa.

Nogle destinationer er direkte kostbare at besøge. Tænk f.eks. på Monaco, Schweiz eller Amalfi kysten i Italien.

Heldigvis kan det også gøres anderledes.

Bukarest i Rumænien er den næst-billigste storby at holde ferie i. (Foto: Czapp Arpad / Unsplash)

Især storbyer i Østeuropa er stadig overkommelige i pris, hvis budgettet er begrænset.

En ny analyse fra Eurail, der er firmaet, som udsteder Interrail billetter, afslører de 10 billigste storbyer at besøge.

Aller-billigst er den bulgarske hovedstad Sofia, hvor man kan klare sig for 36,49 euro eller ca. 275 kroner pr. døgn inklusive overnatning og forplejning.

Den ungarske hovedstad Budapest er også et hit, når det gælder ferier på et lille budget. (Foto: Vined / Pixabay)

Sofia har meget at byde på – historie, arkitektur, kultur og noget af det billigste mad og drikkelse i hele Europa.

Desuden ligger Sofia tæt på Vitosha Mountain med gode skiløjper, så byen har turister og besøgende hele året.

Europas næst-billigste storby ligger i nabolandet  Rumænien, hvor en feriedag i hovedstaden Bukarest kan gøres for 38,67 euro eller ca. 290 kroner.

Bukarest kaldes ofte for ”Lille Paris” på grund af sin fransk-inspirerede arkitektur og brede boulevarder.

Bukarest byder også på spændende kultur og masser af hostel senge, der kan fås for under 10 euro pr. nat.

Her er så Eurails Top-10 over Europas billigste storbyer at holde ferie i. Alle byerne kan man nå med både fly og tog og egen bil:

  1. Sofia i Bulgarien – 36,49 euro – (artiklens indledningsfoto)
  2. Bukarest i Rumænien – 38,67 euro
  3. Budapest i Ungarn – 43,48 euro
  4. Krakow i Polen – 43,49 euro
  5. Sarajevo i Bosnien-Herzegovina – 45,67 euro
  6. Beograd i Serbien – 46,62 euro
  7. Zagreb i Kroation – 51,41 euro
  8. Warszawa i Polen – 52,30 euro
  9. Bratislava i Slovakiet – 56,51 euro
  10. Cesky Krumlov i Tjekkiet – 69,99 euro

 

(Indledningsfoto til artiklen: Lindy Baker / Unsplash) 

 

okt 8, 2024Leif Bomberg
Ryanair dropper check-in diskeKæmpefly igen i København

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

8. oktober 2024 Analyser, Livsstil, RejserDe billigste storbyer at holde ferie i, EURAIL, ferierejser på lille budget
Udvalgte rejseartikler
Her bader man bedst uden tøj
På cykel ferie i Alperne
Uber har købt Dantaxi
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Bluetooth er måske ikke helt så ufarlig
  • Samsung udvider sin slankekur
  • Trump vil sælge gyldne mobiltelefoner
  • Vi køber mere og mere musik
  • Supercomputer kan være i en øldåse
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk