
I 2018 arrangerede Airbnb over en million overnatninger i danske hjem og boliger. Det gør Danmark til et af dele-bolig-platformens stærkeste markeder.
Men der er selvfølgelig forskel på, hvor eftertragtede de enkelte Airbnb tilbud er i Danmark. Derfor har Trends & Travel bedt internet portalen finde de mest populære danske boliger frem. Det er dem, som står på flest udlændinges online ønskelister. Se nærmere på dem længere nede i denne artikel.
Den danske Airbnb udlejning steg markant i 2018, og de udenlandske gæster kommer fra hele verden. USA, Tyskland, Norge og Frankrig er de største afsendere af Airbnb turister til vores hyggelige lille land.

New Yorker stemning på Frederiksberg. Denne lejlighed hører til Airbnbs meget eftertragtede i Danmark.
Dertil kommer, at et stadig større antal danskere benytter Airbnb til at besøge andre dele af deres hjemland.
Danskernes foretrukne Airbnb boliger er dog ikke medregnet i denne Top-8 – kun udlændinges favoritter i vores land.
Hitlisten indeholder selvfølgelig flere eksempler fra hovedstaden, hvor langt de fleste Airbnb lejemål ligger. I det hele taget er Danmarks fire største byer populære blandt Airbnb turister fra udlandet.
Ved siden af penthouse lejligheden med New Yorker flair på Frederiksberg finder man dog også en bondegård ved Randers og et klassisk dansk sommerhus ved Vesterhavet. Her er toplisten:
Top-stemning på Frederiksberg
I Københavns fine og dyre Frederiksberg bydel hører en cool, minimalistisk penthouse lejlighed til en af Danmarks mest eftertragtede Airbnb boliger.
Lejligheden er lille ligesom et ”loft” i New York. Men den giver en næsten lige så god udsigt over hovedstadens tage.
Desuden er de få kvadratmeter udnyttet optimalt med moderne materialer som træ og beton – og med dobbeltsengen placeret på en hems.

Dette er ikke Sibirien, men en skov i Blommenslyst ved Odense. Man kan leje denne velindrettede skurvogn via Airbnb.
Moderne på Rømø
Tyskerne elsker den danske ferieø med Vesterhavets bølger, den brede strand, de store klitter og de mange sommerhuse med stråtag.
Airbnb’s mest populære sommerhus på Rømø er moderne indrettet. Det har havudsigt og ligger på samme tid tæt den lokale golfbane.
Klassisk i Nordjylland
I den vestlige del af Nordjylland ligger Nørlev Strand og et klassisk sort-bejdset sommerhus – tæt på klitterne og med alt ny-istandsat med moderne faciliteter.
Sommerhuset er bl.a. populært hos Airbnb på grund af sin læ for vestenvinden, integrerede pejs og sauna.
Rustikt i en skurvogn
På en mark i en skov vest for Odense står en sibirisk skurvogn, som man kan leje via Airbnb.
Pladsen er lille og romantisk med kun de mest nødvendige faciliteter. Der er en seng, et minimalistisk køkken, et spisebord til to – og en brændeovn til at varme sig opad.

Man kan godt forstå, at dette lille sommerhus på Orø hører til Airbnbs mest populære i Danmark.
Stråtækt idyl på Djursland
Bondegårds-ferie er ikke kun noget, man ser i gamle Morten Korch film eller ses i turist brochurer om Danmark. Den kan også opleves som i denne meget eftertragtede Airbnb bolig, hvor man lejer annekset i en gammel gård. Komplet med fjord-udsigt. Se indledningsfoto til denne artikel.
Der medfølger gratis cykler, en stor have ved friske grøntsager og fiske-muligheder mindre end 100 meter fra boligen. Her kan man gå med stang, snøre og krog efter laks og ørred.
Farverigt på Nørrebro
Det indre Nørrebro hører til Københavns mest hippe bydele – og mange Airbnb brugere er i høj grad også faldet for charmen i de gamle gader og huse.
Blandt de meget ønskede Airbnb boliger er en meget farverigt af slagsen. Hver eneste kvadratmeter af lejligheden er dækket af skandinavisk kunst i masser af kulører.
Hjemmet bebos normalt af et designer-par, men er samtidig også børnevenligt indrettet. Med i lejen følger familiens store ladcykel. Vi er vel i København.

Designer-bolig midt på Nørrebro i København. Her vil mange udenlandske Airbnb brugere gerne bo.
Ø-ferie i Nordsjælland
Orø i Isefjorden er hjemsted for et populært Airbnb sommerhus. Det ligger på en skråning med direkte udsigt over fjorden. Dertil kan man kunne komme via en gammel wire-trukket færge, som er en vigtig del af charmen på Orø.
Airbnb sommerhuset har en blanding af moderne nordisk interiør i naturlige materialer og gammelt møblement med både en slagbæk og et karlekammer-skab.
Sø, sommerhus og Sorø
Sorø er hjemsted for Danmarks mest berømte kostskole og ligger godt gemt på Midtsjælland, hvor alt for mange barer ræser forbi på motorvejen – i stedet for at besøge den gamle og historiske by.
På mange Airbnb ”wish lists” finder man et lille sort-bejdset træhus med bjælker i loftet, brændeovn og cool moderne design detaljer.
I haven er der bålplads og få meter ned til søen, hvor huset har egen bådebro og mulighed for at leje en robåd.
Skriv et svar