Når man ser ældre film og tv-serier fra krydstogter, går gæsterne ombord meget pænt klædt på. Lette sommer jakkesæt til herrerne og løse kjoler eller buksedragter til herrerne.
På de store krydstogtskibe til familier, der typisk har mange tusinde gæster ombord, er man for længst gået bort fra disse stramme dress codes.
De er jo også svære at holde ved lige, når mennesker fra flere generationer skal kunne slippe løs og fornøje sig til søs.

(Foto: Life Well Cruised)
De mere luksus-prægede krydstogter på mindre skibe og et primært voksent publikum har dog typisk opretholdt klassiske retningslinier for gæsternes beklædning.
Det gælder også Regent Seven Seas Cruises, der er et søsterselskab til det meget større og mere kendte Norwegian Cruise Line rederi.
Men selv hos Regent Seven Seas har man nu løsnet lidt op, så rederiets ”elegant casual evening dress” må være mere afslappet fra i går den 1. august.

Ændringerne betyder bl.a, at gæsterne nu kan bære denim jeans – de skal dog være ”refined” – og sneakers, når de går til middag.
Det var tidligere forbudt. Da skulle passagererne være klædt ”elegantly casual” i alle skibets offentlige områder inklusive spisesalene efter klokken 18 hver dag.
Regent Seven Seas oplyser, at den knap så stramme dress code ”reflekterer et voksende ønske hos vores gæster, uden at det går ud over den forhøjede atmosfære på rederiets skibe.
Hvad der menes med ”refined denim” og ”sneakers”, kan man få en nærmere forklaring på via rederiets hjemmeside:

Her ses udsigten fra stuen i 817 kvadratmeter store Skyview Regent Suite ombord på det nye Seven Seas Prestige krydstogtskib, der tager på sin første sejlads med betalende gæster i december 2026. (Foto: Regent Seven Seas Cruise).
Refined denim refers to jeans that are stylish andø free of rips or distressing, and dress sneakers should be clean, polished, and in neutral or classic tones.”
De eneste undtagelser fra beklædnings-kravene er ophold i skibenes Pool Grill og Poor Bar, hvor afslappet bade- og fritidstøj er tilladt hele dagen.
En undtagelse gælder også på krydstogtets sidste aften, hvor de fleste gæster allerede har eller er i gang med at pakke deres fine tøj i kufferten.
På den anden side er der visse aftener, hvor dress codes fortsat er meget stramme hos Regent Seven Seas.

Hvis man har råd til at leje den utrolige Skyview Regent Suite til mindst 25.000 dollars eller 167.000 kroner om dagen, skal man selvfølgelig også have et soveværelse i luksusklassen. (Foto: Regent Seven Seas Cruise)
Det er på gala-aftener, som primært findes på længere krydstogter med 16 eller flere overnatninger undervejs.
Her er beklædnings-kravene fortsat lange aftenkjoler elle cocktail dresses for kvinder og tuxedo eller pæne dinner jackets til herrer.
Roger Moore som James Bond ville have elsket det….
(Indledningsfoto til artiklen: Regent Seven Seas Cruises)





Skriv et svar