Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Dropper Israel et helt år frem

Dropper Israel et helt år frem

De fleste flyselskaber og krydstogt-rederier undgår i øjeblikket at rejse til Israel og Libanon for ikke at komme for tæt på den øjeblikkelige krig i området.

Afbrydelse af flyforbindelser og en omvej med sejladsen er dog kun ret kortvarige. Typisk til udgangen af november eller resten af 2023.

Verdens tredje-største krydstogt-koncern tror dog ikke på, at krigen mellem Israel og nabolandene holder op sådan lige med det samme.

Derfor har Norwegian Cruise Lines aflyst alle sine planlagte anløb med skibe til israelske havne ikke blot i år, men også i hele 2024.

Aflysningerne gælder både Norwegians krydstogtskibe samt fartøjerne fra søster-rederierne Oceania Cruises og Regent Seven Seas Cruises.

Det oplyser Norwegian Cruise Line Holdings topchef Harry Sommer i forbindelse med koncernens regnskabs-aflæggelse for tredje kvartal:

”Det vil tage et stykke tid, før folk igen er trygge ved at tage til Israel. Derfor har vi for en sikkerheds skyld aflyst alle anløb i år og i 2024.”

Norwegian Cruise er i stedet mere optimistisk med hensyn til at vende tilbage til Ægypten og andre havne i det østlige Middelhav.

Sommer siger også, at anløb i Israel vil blive erstattet af andre destinationer. Lige nu mærker rederiet en nedgang i antallet af krydstogt bookinger i det østlige Middelhav.

Norwegian Cruise Line Holdings er det første af markedets helt store rederier, som aflyser krydstogter til Israel så langt frem i tiden.

Som nævnt består Norwegian koncernen af tre rederier. De har tilsammen 31 krydstogtskibe og seks flere undervejs. Skibene anløber over 700 havne verden over….

(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian Cruise Line)

 

nov 4, 2023Leif Bomberg
Billigt fra København til RomVi er mest utilfredse med de billige

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

4. november 2023 Krydstogterisrael, norwegian cruise lines
Udvalgte rejseartikler
Ny størst i charter-ferier
Vi holder fast i vores ferie
Mallorca det store hit hos Spies
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Samsung vinder stærkt frem i mobiler
  • Ny LG StanbyME skærm er lidt genial
  • Meta bygger mega datacentre til AI
  • AI kan fortolke dine drømme
  • YouSee routere afviste 179 mio angreb på 1/2 år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk