Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Dyrt at være tilskuer til Vinter-OL

Dyrt at være tilskuer til Vinter-OL

I morgen åbner de olympiske vinterlege 2026 i det nordlige Italien med konkurrencer i bl.a. Milano og Cortina.

De fleste af os vil jo nok følge begivenhederne på tv i de kommende par uger og sikkert godte sig over, at de ikke måtte betale de meget høje priser for at være ”live” tilskuer til Vinter-OL.

Ifølge en ny analyse fra konsulent-firmaet PlayersTime kan det koste op til 12.206 euro eller ca.   kroner for to personer at bo på hotel i tre dage i Livigno, hvor 26 af OL’s konkurrencer i free-style skiløb og snow-boarding.

Milano er næstdyrest med priser for tre dage, som kan koste 11.517 euro eller    kroner, hvis man vil bo luksuriøst. De billigste ophold kan komme ned på 2.848 euro.

(Foto: Getty Images / Unsplash+)

I den italienske mode-storby holdes de fleste indendørs vinter-sport-konkurrenter som f.eks. ishockey og isdans. Desuden foregår Vinter-OL’s åbnings-ceremoni på Milans store San Siro fodbold-stadion.

PlayersTime er normalt mest kendt for at tilbyde hjælp til folk, der er kommet i klemme med spille-kasinoerne.

Midt i al rådgivning til ludomaner har der dog også været tid til at lave denne omfattende OL-analyse.

PlayersTime har som udgangspunkt taget et tre-dages ophold for to personer ved Vinter-OL og beregnet pris-niveauet i tre klasser – budget, medium og luksus.

Undervejs har analytikerne indhentet detaljerede oplysninger om billet-priser og hotel-ophold.

Analytikerne har dog ikke medtaget omkostninger til transport til og fra OL-byerne. Den er sikkert heller ikke helt billig med hverken fly, tog eller bil.

Her er så nogle flere detaljerede oplysninger fra PlayersTime om pris-niveauet i de tre hovedbyer ved Vinter-OL 2026:

Livigno er det dyreste sted at opholde sig under Vinter-OL. Den billigste pakke med tre overnatninger 4.092 euro eller ca. 31.100 danske kroner.

Køber man i stedet et bedre hotel, koster en mellemklasse pakke i gennemsnit 6.210 euro eller ca. 47.200 danske kroner.

Som tidligere nævnt i denne artikel, kan man komme helt op på 12.206 euro, hvis man vil bo i luksus og have de bedste billetter. Det svarer til ca. 92.700 kroner.

Milano følger efter med hotelpriser fra 2.842 euro eller   kroner for økonomi-fokuserede besøgende. Mellemklassen koster 5.149 euro eller ca. 39.000 kroner, mens luksus betales med i snit 11.518 euro eller ca. 87.500  kroner.

Cortina, hvor de fleste alpine ski-sport-konkurrencer foregår, er til gengæld billigst af de tre. Hotel-opholdet ligger på 2.557 euro for budget-ophold i tre dage, 4.623 euro for mellemklasse og 11.379 euro i luksus.

De dyreste billetpriser, for de kommer jo også oveni, har konkurrencerne i Milano. Prisen er 6.094 euro eller 46.300 kroner for billetter til tre forskellige konkurrencer om dagen.

Den gennemsnitlige billet koster 121 euro eller ca. 920 kroner. Dyrest er at komme ind til åbnings-ceremonien i Milano den 6. februar. Her koster billetter op til 2.026 euro eller ca. 15.400 kroner.

Endelig har PlayersTime også tjekket, hvad føde- og drikkevarer koster i de tre OL-byers restauranter og supermarkeder.

Cortina er dyrest, når man spiser ude i det meste af tiden. Så løber udgifterne for to personer op i 852 euro i gennemsnit for to personer. Det svarer til ca. 6.450 kroner.

Kan man nøjes med at spise varer, man har købt i supermarkeder, falder prisen ned på 138 euro, mens man skal regne med 495 euro, hvis man spiser nogle af sine måltider ude og nogle hjemme.

Hvis det kan være en trøst, oplyser PlayersTime, at mad- og drikke-priserne er noget lavere i Milano og Livigno…

(Foto: Danmarkol / Facebook)

.

 

 

.

feb 5, 2026Leif Bomberg
Ryanair øger i AarhusFærre fløj med Norwegian i januar

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

5. februar 2026 Analyser, Rejser, RejsetingDyrt at være tilskuer til Vinter-OL, playerstime, prisniveau ved ol i italien, vinter ol i italien
Udvalgte rejseartikler
Danskerne bruger penge på forkælelse
I marts falder prisen på flybilletter
54.649 på messe i Herning
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk