Man føler efterhånden, at den væmmelige Corona virus kryber ind her og der og allevegne. Selv i vores nærmeste naboland.
Vi må ikke længere gå café eller værtshus. De fleste butikker er lukket. Vi må helst kun tale sammen to og to – og med to meters mellemrum. Og at rejse – det lyder som en total umulighed.
Ikke desto mindre er der rent teoretisk stadig nogle få steder i Europa, hvor man kunne tage på ferie uden at stå ansigt til ansigt med en Covid-19 virus.
Det store engelske dagblad ”The Sun” holder kikkerten for øje for at kunne udpege de få ferie-destinationer i Europa, der endnu er Corona-frie.
Antallet skrumper for dag til dag, og i dag mandag den 22. marts ser den virus-frie liste således ud:
- Santorini i Grækenland (indledningsfoto)
- Korfu i Grækenland
- Mykonos i Grækenland
- Kap Verde øerne – Portugal
- Isle of Man – Storbritannien
Desuden har den engelske avis også taget Bermuda med på listen, selvom disse paradis-øer jo ligger helt over ved den øst-amerikanske kyst.
Der er desværre hverken garanti for, at man kan finde et fly, som vil transportere os til en af de seks destinationer. Eller at de pågældende feriesteder ikke allerede er blevet inficeret med Corona. Det sker meget hurtigt, den slags….
(Indledningsfoto til artiklen: Michelle Maria / Pixabay)
Skriv et svar