
Selvom de fleste vinter-rejsemål i Alperne savner naturlig sne og dårligt har råd til at poste kunstig sne ud på løjperne, ventes mange tusinde danskere at tage på skiferie i de kommende uger.
I den forbindelse får forsikringsselskaberne traditionelt ekstra travlt. Flere skader bliver anmeldt, og de første overskrifter om grimme ski-uheld er allerede landet.
LB Forsikring advarer derfor om, at danskerne skal huske at have forsikringen i orden, inden de klikker ski eller snowboard på fødderne.
Rejse- og ulykkes-forsikringerne er mest oplagte, men i år er det også særlig vigtigt at være opmærksom på sin ansvars-forsikring. Har man ikke dokumentation med, at man har sådan en, bliver man f.eks. slet ikke lukket ind på løjperne i Italien:
”En ansvars-forsikring dækker ens udgifter, hvis man ved et uheld gør skade på andre eller deres ting – og man bliver gjort erstatnings-ansvarlig. Ski-udstyr kan være virkelig dyrt at erstatte,” forklarer Anne Mette Kierkegaard. Hun er vicedirektør for Skade og Jura i LB Forsikring.
Forsikrings-selskabet har også en række gode råd, der er kloge at følge, når man rejser på skiferie:
- Tjek op på dine forsikringer, inden du tager afsted. Rejse-, ulykkes- og ansvars-forsikringerne skal være i orden.
- Kontakt dit forsikringsselskab og få udstedt et certifikat, der beviser, at man har sine forsikringer på plads. Hos mange selskaber kan det gøres online.
- Sørg for at være i god form og have trænet relevante muskler, inden du står på ski.
Hvis uheldet alligevel skulle ske på vinterferien, bør man huske følgende ting:
- Bed om at få navn, adresse, telefon-nummer, email-adresse og forsikrings-oplysninger på personer, som har er kommet til at skade. Det samme gælder eventuelle vidner.
- Oplys dit navn, kontakt-informationer og forsikrings-oplysninger til den skadelidte og/eller andre relevante parter, som måtte bede om dem.
- Sørg for at gemme dokumentation i form af billeder fra skadestedet, kopi af politi-rapporter, skadestue- og læge-journaler.
- Under en afhøring må du godt udtale dig om, hvad der er sket. Det er dog vigtigt, at du ikke anerkender noget ansvar. Oplys til politi og skadelidte, at dit forsikringsselskab vil behandle sagen på dine vegne.
- Det er vigtigt, at du ikke betaler penge til skadelidte. Ved at betale anerkender du nemlig erstatnings-ansvar, som du ikke nødvendigvis har. Det gælder også, når skadelidte f.eks. forlanger erstatning for skader på genstande som f.eks. ski….
(Indledningsfoto til artiklen: LB Forsikring)
Skriv et svar