Det er ikke kun Emirates, som satser på at få mange flere passagerer til og fra København.
Også ærkerivalen Etihad udvider i Danmarks største lufthavn.
Hvor Emirates har base i Dubai, starter og lander Etihad i nabobyen Abi Dhabi, som samtidig er hovedstaden i de Forenede Arabiske Emirater.
Fra den 1. maj indsætter Etihad nemlig igen større fly på ruten, oplyser Københavns Lufthavn på sin LinkedIn profil.

Mens Emirates har sin base-lufthavn i Dubai, starter og lander Etihad i nabobyen Abu Dhabi. (Foto: David Rodrigo / Unsplash)
Etihad benytter fra den 1. februar til den 30. april Airbus A321 LR fly. De er helt nye, men har kun plads til 160 passagerer fordelt på Economy, Business og First Class.
Det er åbenbart ikke nok til at opfylde efterspørgslen, for fra maj erstattes Airbusserne af Boeing 787-9 Dreamliners med 290 sæder.
Etihad betjener ruten dagligt syv gange om ugen, og non-stop flyveturen tager ca. 6,5 timer. Med det større fly øger Etihad sit antal pladser med over 50 procent i forhold til 2025.
Etihads nye offensive udspil på det danske marked kommer kun få dage efter, at Emirates har meddelt, at man fordobler antallet af afgange mellem Dubai og København til to om dagen.
Både Etihad og Emirates har typisk to slags danske kunder:

Etihad har i en periode benyttet de relative små Airbus A321 LR maskiner på ruten til København. De vil fra maj blive aflyst af langt større Boeing 787-9 Dreamliners. (Foto: Etihad)
Den ene vil holde ferie i de solbeskinnede og stærkt ekspanderende Forenede Emirater.
Den anden bruger lufthavnene i Dubai og Abi Dhabi som mellem-station med flyskifte videre ud i verden som f.eks. Asien, Afrika, Mellemøsten og Australien.
Etihad har i øvrigt netop offentliggjort sit årsregnskab for 2025.
Det viser, at Etihad transporterede 22,4 millioner passagerer sidste år. Det er det højeste antal nogensinde i flyselskabets historie og 21 procent flere end i 2024.
Etihad har I dag en flåde på 127 fly, hvoraf de 29 er helt ny-ankomne i 2025. De er alle fyldt godt op, fordi flyselskabet formåede at sælge i gennemsnit 88,3 procent af sæderne i dem….
(Indledningsfoto til artiklen: Etihad)





Skriv et svar