Finlands nationale flyselskab har sine problemer med de lokale fagforeninger i Helsinki, for Finnair må nu for tredje gang i maj aflyse en masse afgange på grund af strejker
Denne gang drejer det sig om mindst 60 flyrejser til og fra Helsinki på fredag den 16. maj.
Strejkerne fordeles over dagen og varer hver fire timer. Desuden rammer de forskellige dele af de services, som udføres i en lufthavn.
Af den grund meddeler Finnair, at fredagens nye arbejds-nedlæggelser vil gå ud over 6.000 af flyselskabets kunder.
De er alle blevet underrettet direkte og tilbudt enten at blive ombooket til andre flyafgange eller få deres penge tilbage for billetten.
Fagforeningen IAU har også annonceret strejker på mandag den 19. maj. Hvor meget de vil gå ud over Finnair, vil flyselskabet vende tilbage om senere.
Finnair har daglige forbindelser til og fra bl.a. Københavns Lufthavn….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)





Skriv et svar