Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flere danskere vil træne i ferien

Flere danskere vil træne i ferien

Trænings-rejser er ikke længere et niche-produkt for de mest kondi-ivrige danskere.

Næsten halvdelen af os – 48 procent – kan således godt forestille sig at tage på trænings-rejse i ferien eller bo på et sports-hotel under opholdet.

Hoved-motiverne er mere tid til sig selv, socialt samvær med ligesindede eller holde den (gode) form vedlige.

Det viser en ny rundspørge, som analyse-firmaet Inqvita har gennemført for den store charter-rejse-udbyder Apollo. Over 1.000 danskere deltog i januar.

”Vi har set denne trend vokse over flere år. Danskerne ønsker ikke kun at slappe af i ferien. De vil hellere kombinere ferien med fysisk aktivitet, sociale oplevelser og mere tid til sig selv,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er salgsdirektør hos Apollo Rejser.

(Foto: Apollo)

For danskerne handler trænings-rejser først og fremmest om egen-tid (32,7 procent) og at holde formen – 29 procent.

Samtidig adskiller danskerne sig markant fra svenskere og nordmænd ved at fremhæve det sociale som en vigtig motivations-faktor. Det siger 28,4 procent.

I den forbindelse er det interessant, at næsten 30 procent af danskerne oplyser, at de er mere aktive i ferien end derhjemme. Ikke omvendt, som mange måske ville tro.

Trænings-rejserne opfylder forskellige behov hos danskerne: 11 procent vil rejse alene. 16,7 procent holder ferie med venner, mens 20 procent vil tage familien med.

Også kvinderne står for en markant del af udviklingen:

(Foto: Apollo)

Apollos egne salgstal viser således, at 70 procent af dem, som holdt ferie på et af selskabets sports-hoteller i 2025, var kvinder.

Ligeledes udgør kvinder næsten 80 procent af deltagerne på Apollos rene trænings-rejser.

Af den grund har Apollo Sports øget antallet af kvindelige gæst-einstruktører med over 30 procent.

Samtidig udvides udbuddet af trænings-rejser særligt tilpasset kvinder med 15 procent i år.

Her er til sidst nogle high-lites fra Apollos nye analyse:

  • 48 procent kan tænke si at tage på en træningsrejse eller at bo på et sports-hotel
  • 32,7 procent motiveres af mere tid til sig selv
  • 29 procent vil bruge ferien til at holde formen
  • 28,4 procent lokkes af socialt samvær
  • 11 procent ønsker at rejse alene
  • 16,7 procent vil rejse med venner
  • 20 procent vil holde ferie med familien
  • 30 procent er mere fysisk aktive på ferien end derhjemme

 

(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)

 

…….

feb 9, 2026Leif Bomberg
Lufthansa udvider til KøbenhavnFlere batteri tog på danske skinner

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

9. februar 2026 Analyser, Charterrejser, Livsstil, Trendsapollo rejser, apollo sports, Flere danskere vil træne i ferien, glenn bisgaard, træningsrejser boomer
Udvalgte rejseartikler
Danskere vil til Polen i efteråret
Elbphilharmonie bliver 10 år
Danske storbyer ikke blandt de venligste
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Vores strøm er steget med 30 pct på et år
  • Samsung tjener ingen penge på sine mobiler
  • Microsofts nye super laptop får konkurrence
  • Elprisen dykker i morgen lørdag
  • Her er folkevognens nye mellemklasse på el
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk