Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flybilletter er steget med 15-20 procent

Flybilletter er steget med 15-20 procent

Luftfarten i Danmark og Europa har ikke ligefrem kronede dage i øjeblikket.

Dels har vejret her i maj været alt for godt, så mange danskere ikke gider at bestille ferie-rejser til udlandet lige nu.

Samtidig er priserne på en flybillet steget voldsomt i den senere tid. Faktisk med mellem 15 og 20 procent, når man sammenligner med samme tidspunkt for et år siden.

Resultatet er da så også, at man lige nu sagtens kan finde charter-rejser meget billigt. En uge med fly og hotel fås til 1.500 kroner i både Grækenland, Spanien og Tyrkiet.

”Alt i luftfarten afhænger af udbud og efterspørgsel. Lige nu går salget af flybilletter og pakkerejser sløvt. Det ses bl.a. i de mange sommer-tilbud, som er tidligere ude, end de plejer,” forklarer Ole Stouby fra den store rejseportal Travelmarket.dk.

I øjeblikket kan man købe en uges charterferie sydpå for 1.500 kroner. (Foto: Chen Mizrach / Unsplash)

 

Han tilføjer, at sommerens pris-udvikling vil komme meget an på vejret i de kommende uger. Hvis det fortsætter at være lunt og solrigt heroppe i Nordeuropa, vil det hurtigt smitte af på rejsepriserne.

Umiddelbart kan det lyde dramatisk, at flybilletterne i gennemsnit er 15 til 20 procent – sammenlignet med maj sidste år – men det er det i virkeligheden slet ikke.

Danmark har blot længe været et smørhul at købe billetter i. Meget billigere end i mange af vores nabolande. Den forskel er dog ved at blive udjævnet nu.

Yderligere prisstigninger vil dog næppe kunne undgås helt: Syd for grænsen i Tyskland er tur/retur-billetter således gået op med i gennemsnit otte procent.

Det viser en analyse fra tyskernes største sammenlignings-portal Check24, som har tjekket pris-udviklingen på landets 30 mest populære flyruter.

Forklaringerne er to: Højere omkostninger ved at flyve og stor efterspørgsel, som presser priserne op….

(Indledningsfoto til artikel: Getty Images / Unsplash+)

 

maj 31, 2024Leif Bomberg
Flere udlændinge holder ferie i DanmarkBare man fløj på Business

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

31. maj 2024 Analyser, Charterrejser, Rejser, Trendsbillige charterrejser, flypriser, travelmarket
Udvalgte rejseartikler
Nu flyver vi mere end før Corona
Rejseglade samles i Herning
Vinter-OL gør godt hos SAS
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apple vil satse på video podcasts
  • Nu hopper Motorola i luksus
  • Snart er 80 procent af verden i sociale medier
  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk