Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flypersonale skal tabe sig

Flypersonale skal tabe sig

Det er åbenbart ikke kun passagererne, der bliver større og større og derfor volder især amerikanske flyselskaber problemer med pladsen i sæderne og vægt-fordelingen i flyene.

Også stewardesser og stewarder skal på slankekur. I hvert fald hos Pakistans nationale flyselskab PIA. Her har kabine personalet i forbindelse med nytåret fået en officiel ordre til at tabe sig.

PIA’s ”flight attendants” har fået seks måneder til at nå ned på en idealvægt, som flyselskabet har bestemt for både kvindeligt og mandligt personale ombord.

Pakistanske medier skriver, at idealvægten ligger mellem 60 og 66 kilo ved en kropshøjde på 1,70 meter. Omkring 100 stewardesser eller fem procent af alt kabine personale hos selskabet overholder ikke disse regler.

Det er bestemt ikke alle stewardesser hos PIA, som er overvægtige.

Hvis det flyvende service personale vejer over 13 kilo over idealet, risikerer det at blive taget af flyene og sat til arbejde på jorden, forklarer en talsmand for Pakistan International Airlines (PIA) til den amerikanske tv-station CNN.

Flyselskabet beskriver også, hvordan personalet skal tabe sig. Det skal ske gennem en diæt, der skraber mindst to kilo om måneden af visningen på badevægten.

PIA understreger, at den lodrette ordre til personalet om at slanke sig kommer efter mange klager fra passagerer om tykke stewarder og stewardesser:

”Ingen skal udsættes for at se overvægtigt personale i vores passagerfly. Vores kabine personale skal være slank, smart og fit,” siger PIA talsmanden til CNN.

Passagererne på fly fra Pakistan International Airlines skal ikke udsættes for at se på tykke stewardesser.

Ikke uventet er personale og fagforeninger blevet sure over ordren til at gå på slankekur. De vil nu gå helt op til Pakistans højesteret for at få den omstødt og erklæret ulovlig.

Mens de fleste europæere opfatter stewardesser og stewarder hos asiatiske flyselskaber som små, elegante, sirlige og meget service-mindede, har især Pakistan og Indien haft vægt-problemer.

For nogle år siden sendte Air India også sit kabine personale på slankekur. Dengang var forklaringen dog ikke det visuelt indbydende for passagererne. Argumentationen var sikkerhed ombord på flyene….

 

jan 7, 2019Leif Bomberg
37 mio. fløj med NorwegianHvem fløj mest præcist i 2018?

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

7. januar 2019 Rejser, Trendscnn, kabine personale på slankekur, pakistan international airlines, pia
Udvalgte rejseartikler
Tag ikke fødevarer med til England
Rejs ikke til Pakistan lige nu
Hamburg har havne fødselsdag
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Det er dyrt at gå på slankekur
  • Sony er tilbage med luksus-telefon
  • Vi bruger offentlige apps mere end sociale medier
  • Tre gange så meget skærmplads til laptops
  • Selv docking stationer kan være pæne
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk