Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Flyv med lutter vinger

Flyv med lutter vinger

Selv om det fortsat ikke er lykkedes at bygge større passagerfly, der bevæger sig forureningsfrit på el eller brint, betyder det ikke, at udviklingen står i stampe.

Flere mindre fabrikker arbejder på at gen-oplive den legendariske Concorde med supersonisk lufttrafik, mens flyselskabet KLM har puslet med et Flying V design med store vinger. Det samme har Airbus.

Nu vil californiske JetZero også lege med i radikalt anderledes design af passagerfly. Også her er der tale om en såkaldt ”blended wing” maskine, hvor vinger og krop går over i ét.

Pathfinder vil f.eks. kunne fås med lyse loftvinduer. (Foto: JetZero)

Samme idé kendes også fra flere af USA’s militærfly, og faktisk stammer konceptet helt tilbage til anden verdenskrig. Allerede dengang arbejdede flyfabrikkerne Arado og Gotha på lignende ”all wing” koncepter.

Hos Jetzero er det dog ikke vigtigt, at de nye fly er usynlige på fjendens radar, sådan som det er tilfældet med USA’s F-117 jagerfly eller B-2 Spirit bomber.

Med sit usædvanlige udseende vil JetZeros Pathfinder fly bruge over 30 procent mindre brændstof end konventionelle passagerfly.

(Foto: JetZero)

Benzinen vil samtidig være 100 procent SAF. Det vil sige fremstillet af bæredygtige og forurenings-frie råvarer.

JetZero arbejder tæt sammen med NASA, US Air Force og de amerikanske luftfarts-myndigheder FAA om det vinge-dominerende fly.

En første model i 1:8 størrelse blev for nylig godkendt, og målet er nu, at en første prototype i fuldt format skal gå på vingerne i 2030.

Da flyets kabine er meget bredere end i passagerfly i dag giver det mulighed for en mere fri og fleksibel indretning. (Foto: JetZero)

JetZero sigter efter at fremstille fly med plads til 250 passagerer og en rækkevidde, så de snildt kan bevæge sig frem og tilbage over Atlanten eller Stillehavet.

Ud over det meget mindre brændstof-forbrug skal Pathfinder også støje meget mindre end de nuværende passagerfly.

Desuden skal det være mere stabilt i luften end de metalrør, som fly i dag er designet som. Ifølge JetZero skal ”rørene” være fundamentalt mere ustabile, hvorfor det er nødvendigt at udstyre dem med store og tunge halepartier.

Pathfinder klarer sig helt uden traditionelt haleror. Det sparer vægt og gør flyet mere aero-dynamisk, hævder JetZero.

JetZero regner også med at bygge militære udgaver af sit nye super-effektive fly. (Foto: JetZero)

Det anderledes design skal også gøre det muligt at indrette flyets kabine helt anderledes end i dag. De kan udstyres som en stue, hvor passagererne kan bevæge sig rundt.

Endelig giver den lettere konstruktion adgang til at benytte mindre jetmotorer. Det sparer penge og støj i lufthavne, hvor Pathfinder vil kunne benytte eksisterende gates. Der skal ikke bygges nyt som dengang, hvor de kæmpestore Airbus A380 maskiner blev introduceret.

JetZero regner med, at Pathfinder designet vil kunne bruges både til passager- og rutefly, til fragt-maskiner og til militære formål. Sidstnævnte er forklaringen på, at US Air Force poster penge i udviklingen….

(Indledningsfoto til artiklen: JetZero)

Pathfinder vil kunne benytte lufthavnenes nuværende infrastruktur med gates og fingre. (Foto: JetZero)

apr 22, 2024Leif Bomberg
Pas på kontaktlinser i flySAS åbner ny skirute fra Aarhus

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. april 2024 Flyfabrikker, Klima, Teknologifremtidens passagerfly, jetzero, pathfinder
Udvalgte rejseartikler
12.800 til rejsefestival
Aalborg klar med rejse festival
Vandreture dyrere på Madeira
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
  • Bliver HONOR det nye store navn i mobiler?
  • MobilePay ruller ud i hele Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk