Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Fortsat svært at flyve til Sicilien

Fortsat svært at flyve til Sicilien

Det kan godt være, at et vulkan-udbrud er en fascinerende natur-begivenhed at overvære, men den kan også både være farlig og besværlig for trafikken omkring og over det ild-sprudende bjerg.

Det er præcis, hvad italienerne oplever på Middelhavs-øen Sicilien, hvor Europas mest aktive vulkan Etna har været i udbrud hele ugen.

Det har betydet, at al flytrafik til og fra lufthavnen i Catanias på Sicilien har været aflyst i flere dage. Lige nu oplyser lufthavnen, at den vil være lukket til mindst tidlig fredag morgen, men om det holder, tør ingen garantere. Lukningen kan sagtens vare hele den kommende weekend eller længere.

Det er asken fra vulkanen, der blokerer Catanias lufthavn. Den forurener ikke kun luften i flere kilometers højde over det østlige Sicilien. Den ligger også som et sort lag på jorden i lufthavnen.

Lufthavnen i Catania har været lukket i flere dage, efter at den nærliggende vulkan Etna er gået i udbrud. (Foto: Aeroporte di Catania)

Indtil videre har over 700 starter og landinger været påvirket af Etnas udbrud. 450 er blevet helt aflyst, mens godt 250 er blevet omdirigeret til Siciliens øvrige lufthavne i bl.a. Palermo og Comiso.

Ifølge italienske nyheds-medier har flytningen af flyafgange til andre lufthavne ført til kaos, og en del turister har måttet tilbringe hele dage og nætter i Catanias lufthavn, inden de fik besked om deres flyvninger.

Flyselskaber har måttet organisere bus-kørsel fra Catania til Palermo, hvilket har kostet flere timers forsinkelser. Togene på Sicilien har været overfyldt, og de lokale taxaer tager horrible overpriser for at transportere turister i knibe.

I perioder har også flyvninger til Malta været berørt af vulkan-udbruddet med flere aflysninger til følge. I dag melder Maltas internationale lufthavn dog, at trafikken forløber normalt….

(Indledningsfoto til artiklen: Tiburi / Pixabay)

aug 13, 2026Leif Bomberg
Hvilke krydstogt skibe sviner mest?SAS udsætter Mumbai igen igen

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

13. august 2026 Flyselskaber, Klima, Lufthavnecatanias lufthavn, ETNA VULKANEN I UDBRUD, Fortsat svært at flyve til Sicilien
Udvalgte rejseartikler
De bedste lande til rejser og turister
Her rejser vi til i efterårs-ferien
Også fattige elever skal med på tur
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Vores strøm er steget med 30 pct på et år
  • Samsung tjener ingen penge på sine mobiler
  • Microsofts nye super laptop får konkurrence
  • Elprisen dykker i morgen lørdag
  • Her er folkevognens nye mellemklasse på el
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk