Det er 22 år siden, at Concorde fløj med passagerer for sidste gang.
Det legendariske fly, der kunne tage turen mellem London og New York på 3,5 timer. Det halve af, hvad flyveturen tager i dag.
Så fascinerende den fransk / britiske Concorde var rent teknologisk. Den kunne flyve med Mach 2,04 eller det dobbelte af lydens hastighed.
Så dyr var flyet at holde i drift, og billetterne kostede en formue.
Desuden støjede Concorden så meget, at den blev forbudt at bryde lydmuren over land i både Europa og USA. Tophastigheden måtte kun nås over vand – som regel Atlanterhavet.
X-59 ligner nærmest et flyvende spyd. Det meste af flyets skrog er den laaange spidse næse. (Foto: NASA)
Netop støj og brændstof-økonomi står i centrum for den nye generation af overlyds-passagerfly, som er under udvikling flere steder i USA.
Nogle enkelte flyselskaber har samtidig udtalt, at de tror, der igen er et marked for lynhurtige passagerfly.
Internationale forretningsfolk og politikere vil helst ikke spilde for meget tid på transporten mellem møder.
USA’s berømte rumfarts-organisation NASA er også direkte involveret i fremtidens overlyds-fly:
Sammen med flyfabrikanten Lockheed Martin mener NASA at have fundet et design, der gør, at flyene ikke længere giver et brag, når de bryder igennem lydmuren.
X-59 foretager sine første køreture på jorden ved egen kraft. (Foto: NASA)
Med en ny generation motorer skal flyene samtidig være meget mindre støjende, når de er på vingerne.
Det er to vigtige fremskridt, som vil kunne udnyttes til både civile og militære fly. Interessen er derfor stor hos en række regeringer for, hvad NASA lige nu foretager sig i Palmdale i Californien.
Her ligger US Air Force Plant 42, hvor NASA er begyndt at afprøve sit futuristiske X-59 koncept for et nærmest tavst supersonisk fly.
I den forløbne uge kørte X-59 således for første gang af egen kraft. Det skete nede på jorden for at teste flyets bremser, st,.yring, stabilitet og støjniveau.
De første flyvninger kommer så måske sidst i 2025. Fire år senere end oprindelig planlagt.
X-59 bærer også efternavnet Quesst – Quiet SuperSonic Technology. Det er tegnet af de legendariske Skunk Works under det amerikanske flyvevåben.
Planen er, at X-59 skal kunne flyve med en march hastighed på 1.510 kilometer i timen – Mach 1.43 – i en højde af 55.000 fod eller 16.800 meter.
Det skal ske med et for jetfly lavt støjniveau på kun 75 dB og helt uden det sædvanlige brag, når et fly gennembryder lydmuren.
De 75 dB svarer nogenlunde til støjen, når man lukker en bildør – ikke smælder den i. Selv ved hastigheder på over 1.200 kilometer i timen.
Data fra prøve-kørsler og senere -flyvninger i Plant 42 vil blive delt med både USA’s og europæiske luftfarts-myndigheder.
De skal enes om nye standarder for acceptable lydniveauer for fremtidens passagerfly. Ikke mindst over land, så maskinerne kan få lov til at flyve stærkt overalt.
Disse særlige kvaliteter vil NASA og Lockheed Martin bl.a. opnå ved at give X-59 en meget lang og spids snude, en smal krop og benytte de seneste nye aerodynamiske løsninger….
(Indledningsfoto: Steve Freeman / NASA)
Skriv et svar