Flere og flere lande, regioner og byer synes ikke, at de selv har råd til at finansiere nødvendige initiativer til klima-forbedring og natur-bevarelse.
I stedet gør de det nemmeste og mest nærliggende, nemlig at lade turister betale gildet.
Det sker ofte i ly af projekter, som officielt skal bekæmpe overturisme, men i virkeligheden skal fylde slunke pengekasser op.
Hawaii vil således indføre en ny klimaskat for turister, der skal træde i kraft fra 2026. Den skal skaffe mindst 100 millioner dollars om året, hvilket svarer til ca. 670 mio. danske kroner.

Hawaii er kendt som er surfer paradis med store bølger. (Foto: Nakul / Unsplash)
Indtægterne fra den nye ”Green Fee” skal benyttes til at finansiere forskellige miljø- og natur-projekter på Hawaii.
De populære øer ude midt i Stillehavet får hvert år besøg af 10 millioner turister. Langt de fleste er amerikanere, men også mange japanere og europæere holder ferie på Hawaii.
Den nye grønne skat skal indkræves af alle turister fra 2026. Både dem, der ankommer med fly og dem, der kommer sejlende til Hawaii på krydstogtskibe.
Ifølge nyhedsmediet ”USA Today” vil Green Fee fungere på flere måder:

Den maleriske kystby Lahaina på Maui blev næsten udslettet ved naturbrandene i august 2023. Dette billede er taget lige før brandene. (Foto: Calbear22 / Wikimedia)
Dels er den en forhøjelse på 0,75 procent af Hawaiis allerede besluttede rejse-skat, som fra 1. januar 2016 skal betales af alle overnattende på i øernes hoteller og ferie-lejligheder.
Dels skal krydstogtskibe fremover betale en afgift for hver passagerer, de bringer til Hawaii ø-gruppen
Med en gennemsnitspris på 300 dollar pr. nat for et hotelværelse vil det indbringe 2,25 dollar om dagen fra hver turist.
Det er en af de højeste turist-skatter i USA og har straks fået Hawaiis hotel-ejere og restauratører op på palmerne. De frygter, at afgiften vil skræmme mange turister bort.

Hawaii vil også indføre grønne skatter på alle de krydstogt-gæster, der besøger øerne. (Foto: Edgar Serrano / Unsplash)
Hawaiis delstat-regering ser også den nye skat som en reaktion på de katastrofale skov- og natur-brande, der ramte øen Maui i august 2023.
De kostede over 100 mennesker livet og efterlod store dele af den eller smukke ø som en udbrændt affalds-hob.
Efterfølgende har videnskabsfolk beskyldt manglende natur-beskyttelse for at være medvirkende til ødelæggelserne.
Samtidig skal globale klima-forandringer øge risikoen for flere og værre storme, oversvømmelser og natur-brande….
(Indledningsfoto til artiklen: Royk2 / Pixabay)





Skriv et svar