Mens USA’s image lider under præsident Trump, oplever nabolandet et gevaldigt opsving som rejseland.
Den trans-atlantiske flytrafik mellem Europa og Canada har nået rekord-niveau i de senere måneder. Helt anderledes end trenden i retning af USA.
Fra januar til maj faldt antallet af internationale turist ankomster med 2,4 procent eller 650.000 rejsende. I alt besøgte 27,2 millioner udlændinge USA i den periode.
Størst fald i besøgende har USA fra Canada, men fra Vesteuropa er nedgangen trods alt 1,8 procent. Alene i maj var faldet 4,4 procent, melder det amerikanske handels-ministerium.

Antallet af flyafgange mellem Europa og Canada er vokset stærkt, siden Donald Trump flyttede ind i Det Hvide hus. (Foto: Adam Khan / Unsplash)
Dog ikke fra Københavns Lufthavn, hvor antallet af passagerer til Amerika faktisk er steget i de senere måneder.
Helt modsat i Canada. Ifølge konsulenthuset Cirium med speciale i luftfart oplever den trans-atlantiske flytrafik mellem Europa og Canada historiske højder her i august.
Flyselskaberne vil gennemføre 4.276 afgange, hvilket svarer til over 1,2 million sæder. Det er fem procent flere end i august 2024 og 14 procent flere end i samme måned i 2019 – det sidste normale år før Corona.
Kigger man ti år tilbage, er antallet af flyafgange mellem Europa og Canada sågar øget med over 40 procent!
Heldigvis kan canadierne – modsat amerikanere – både være ironiske og selv-ironiske:
Det ser man i den reklame-video som Eastern Townshops i den canadiske region Quebec har udsendt med stor succes på YouTube og i andre sociale medier.
Videoen viser en amerikansk turist, der bliver modtaget hjerteligt eller fuld af medlidenhed af en canadisk hotel-medarbejder, efter at amerikaneren afslørede sin nationalitet ved check-in på hotellet.
I videoen kører canadierne på deres egen kliche – nemlig at de bor i et land af super-venlige mennesker….
(Indledningsfoto til artiklen: Guillaume Jaillet / Unsplash)





Skriv et svar