Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her er verdens 20 bedste flyselskaber

Her er verdens 20 bedste flyselskaber

Qatar Airways kender efterhånden turen og har efterhånden en hel stribe af plaketter på væggen i direktions-lokalet, der fortæller, at flyselskabet fra det arabiske emirat til verdens bedste.

I går kom så den ottende kåring ved World Airline Awards 2024. De arrangeres hvert år af konsulent-firmaet Skytrax.

De bygger på titusinder af bedømmelser, som flyrejsende har afgivet online. De har vurderet flyselskaber på en hel stribe områder, hvor ”verdens bedste” er den mest fornemme.

Ud over super-præmien hentede Qatar Airways således også titlen for ”verdens bedste business class”, ”verdens bedste business class lounge” og ”bedste flyselskab i Mellemøsten.”

Qatar Airways har også verdens bedste business class. (Foto: Qatar Airways)

Qatar Airways har hver dag direkte afgange mellem København og Hamad International Airport i Qatar. Sidstnævnte blev tidligere år kåret som ”verdens bedste lufthavn” for tredje gang.

”World Airways Awards” kaldes ofte for “luftfartens Oscars”, fordi der er så meget prestige og opmærksomhed forbundet med de årlige kåringer.

Vinderen i 2023 – Singapore Airlines – måtte nøjes med en andenplads i år. Tæt fulgt af Emirates som nummer tre, ANA fra Japan på plads fire og Cathay Pacific fra Hong Kong på femtepladsen.

Over 350 flyselskaber har deltaget i bedømmelsen. Kun syv af verdens 20 bedste kommer fra Europa. Højest placeret var Turkish Airlines som nummer syv.

Turkish Airlines er Europas og verdens syvende-bedste flyselskab. (Foto: Alireza Akhlaghi / Unsplash)

Til gengæld var der ingen skandinaviske flyselskaber med i det celebre selskab. Nærmest var Finnair, der blev kåret som Nordeuropas bedste flyselskab.

Singapore Airlines er måske lidt skuffet over en andenplads, men flyselskabet kan da glæde sig over at få kåret ”verdens bedste first class.”

Desuden er Singapore Airlines det “bedste flyselskab i Asien”. Her er konkurrencen ellers ekstra hård, fordi otte af de 20 bedste flyselskaber stammer fra den verdensdel.

Cathay Pacific har “verdens bedste economy class”, mens Japan Airlines tog titlen med “verdens bedste premium economy class.”

Spanske Volotea er kåret som Europas bedste lavpris-selskab. (Foto: Pedro Aragao / Wikimedia)

AirAsia fra Malaysia blev atter kåret som ”verdens bedste lavpris-flyselskab”. I Europa er spanske Volotea det bedste af slagsen foran Transavia fra Frankrig og Vueling fra Spanien.

Endelig belønner Skytrax også de nye flyselskaber, som har klaret sig bedst i det forløbne år. Det sker med titlen “World’s Most Improved Airline.”

Her tog Saudi Arabian Airlines første pladsen foran Starlux Airlines fra Taiwan og det islandske lavpris-selskab PLAY….

Til sidst Skytrax’ komplette oversigt over de 20 bedste flyselskaber i 2024:

  1. Qatar Airways
  2. Singapore Airlines
  3. Emirates
  4. ANA All Nippon Airways
  5. Cathay Pacific Airways
  6. Japan Airlines
  7. Turkish Airlines
  8. EVA Air
  9. Air France
  10. Swiss International Air Lines
  11. Korean Air
  12. Hainan Airlines
  13. British Airways
  14. Fiji Airways
  15. Iberia
  16. Vistara
  17. Virgin Atlantic
  18. Lufthansa
  19. Etihad Airways
  20. Saudi Arabian Airlines

 

(Indledningsfoto til artiklen: Saif Zaman / Unsplash)

jun 25, 2024Leif Bomberg
Østrigerne er verdens lykkeligsteNår en safari bliver social  

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

25. juni 2024 Analyser, Flyselskaberqatar airways, singapore airlines, skytrax, turkish airlines, verdens bedste flyselskaber, world airways awards 2024
Udvalgte rejseartikler
Hvor rejser danskerne hen i dag?
Tyrkiet er dyrere at rejse til
Berømt tysk slot får fin titel
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Tørretumblere får ny EU karakter skala
  • Udryd generende insekter med laser
  • Bentley får verdens vildeste elbil
  • Maxell genopliver walkmanden
  • Nothing er virkelig something
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk